Folkeskolens madkundskabsrådgiver

Blog

Én kylling - tre måltider

Det er både billigt og lærerigt for eleverne at strække én kylling til tre måltider i madkundskabsundervisningen, og det kan give gode diskussioner om både bæredygtighed, udskæringer og madspild.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er flere grunde til at strække en kylling til flere måltider i madkundskabsundervisningen:

  • Der er ikke mange penge til indkøb i madkundskab.
  • Eleverne skal lære noget om bæredygtighed og kvalitet.
  • Eleverne skal være med til at lave sund mad, hvor det er grøntsagerne, der fylder, og ikke kødet.

Folkeskolens madkundskabsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Christian Bunk Svane er Folkeskolens madkundskabsrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: domesticscience@yahoo.com

Planlægning af tre undervisningsgange:

Jeg vil ikke købe tre kyllinger for 100 kroner, men budgettet kan heller ikke bære økologiske kyllinger. Jeg var heldig at finde kyllinger, som har lidt mere plads og et lidt længere liv, før de bliver slagtet, til kort datopris.

Det første, vi gør, er at pille skindet fra. Det skal bruges til knust sprødt kyllingeskind som topping på en kyllingesuppe til undervisningsgang nummer 3

Bryststykkerne skæres fra og kommes i fryseposer. De skal bruges til kyllingespyd til gang nummer 2.

Når eleverne derefter skal dele kyllingen, sammenligner jeg med os mennesker, når jeg forklarer. Der skæres i alle leddene, og vi snakker dermed også om kugleled og hængselsled, og hvor meget de forskellige led kan bevæge sig.

Kyllingelår, overlår og vinger skæres fra og koges sammen med resten af skroget og lidt grøntsager.

Når lår, overlår og vinger er færdige, pilles de sammen med det kød, der sidder på skroget, og bruges til hjemmebagte tortillas med kylling og salsa. Resten af skroget får lov til at koge i så lang tid, det kan lade sig gøre. Gerne op til 6 timer, for på den måde trækkes der flest mulige næringsstoffer. Ben og knogler er fyldt med mineraler som fx calcium, fosfor, kalium og magnesium.

Knogler er fyldt med collagen, som bliver til gelatine, når det koger i længere tid. Gelatine indeholder blandt andet aminosyrer, som er anti-inflammatoriske.

Eleverne har i dansktimerne læst ”Heksefeber”. Esben i historien kommer ud til den kloge Hans, og der får han nærende suppe. Jeg fortæller, at det lige netop er sådan en suppe, han får.

Kogetiden passer cirka med min arbejdstid. Lige inden jeg går hjem, sier jeg suppen gennem et klæde og kommer det i køleskabet.

Dagen efter viser jeg eleverne, hvordan suppen nu er blevet til gele, og et par af eleverne hjælper med at få suppen over i fryseposer.

Den endelige menu

1. gang. Hjemmelavede tortillas. Kyllingestykker og salsa stegt med rødløg og peberfrugter i strimler, dressing med hjemmelavet mangochutney, bønner og majs.

2. gang. Marineret kyllingebryst, karrysauce og ris og lidt grøntsager.

3. gang. Kyllingesuppe med grøntsager og en topping af sprødt kyllingeskind.

Powered by Labrador CMS