Fælles mål og strid om ord

På baggrund af en systematisk optælling af ord, når lektor Keld Skovmand frem til, at niveauet er sænket for folkeskolens fag. Jeg vil ikke gå ind selve ordoptællingen, men forholde mig kritisk til selve metoden. For en ting er teori, noget ganske andet er praksis.

Med de nye mål og de nye prøver oplever vi som kulturfagslærere, at vi for det første kan arbejde dybt ned i den faglige substans i vores kilde- og problemstillingsarbejde. Falihos’ formand Dennis Hornhave Jacobsen mener, at de nye mål har revitaliseret historiefaget, og jeg kan kun tilføje, at det samme gør sig gældende for samfundsfag og kristendom. I klasseværelset oplever jeg for det andet et konkret stigende elevengagement om fagene. Særligt når der kan sættes tværfagligt fokus på en given problemstilling.

Som censor oplever man en forskel

En ting er observationer fra egen undervisning. Fra censorpladsen har jeg imidlertid også oplevet et stigende kulturfagligt niveau. Elevernes evner til at arbejde med en problemstilling på et højt taksonomisk niveau er bemærkelsesværdige, og i prøvesammenhæng ses endnu en styrkelse af fagene. Eleverne formår at bringe problemstillinger, kilder og produkter i spil, hvilket naturligvis ikke betyder, at alle arbejder på samme høje niveau. Vi bruger ofte hele karakterskalaen.

Ydermere er jeg overbevist om, at kulturfagslærerne er sig uhyre bevidste om, hvilke taksonomiske niveauer, de vil have deres elever op på, og jeg afviser bestemt ikke en inddragelse af taksonomi som sådan. Jeg bruger selv en elevvenlig udgave af Blooms taksonomi til at illustrere for mine elever, når jeg forklarer, hvor jeg vil have dem hen. Jeg oplever ikke kolleger, der hænger sig slavisk i ord og formuleringer. Lektor i historie Jens Aage Poulsen, sætter i dagens udgave af Folkeskolen fokus på ordet ”fortælle”. I 2015 skal eleverne efter 6. klasse ”perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum”. Der er ikke tale om en genfortælling, men en fortælling, der skal sættes i perspektiv og skal give mening i en faglig og kronologisk kontekst. Det er ikke let efter 6. Klasse.

Inden man konkluderer, at det faglige niveau er faldet, vil det være væsentligt at se på, hvordan undervisningen praktiseres ude på skolerne. Med det forbehold, at jeg ikke har læst Skovmands ph.d- afhandling, ville jeg i højere grad være interesseret i at vide noget om, hvordan lærerne omsætter målene til undervisning fremfor frekvensen af bestemte ord.  Jeg er som udgangspunkt ikke bekymret for kulturfagene i den henseende.

https://www.folkeskolen.dk/630156/forsker-faelles-maal-har-saenket-skolens-faglige-niveau