Folkeskolens tysk- og franskrådgiver

Blog

Bag målene er der en hverdag.

“Lærere har altid sat mål for deres undervisning”, sagde en lærerstuderende, der bliver færdig til sommer, i debatten om de nuværende lærerstuderendes tur gennem læringsmåls-maskineriet på læreruddannelsen.

Publiceret Senest opdateret

Folkeskolens tysk- og franskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Erika Wünsche er Folkeskolens tysk- og franskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: erikawunsche64@gmail.com

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lige nu bølger debatten om læreruddannelsen og ikke mindst den læringsmål-styret undervisning, der har fyldt og stadig fylder meget der. Endnu. I mellemtiden kæmper de studerende videre. I hvert fald de 4 lærerpraktikanter som jeg har med i min undervisning lige nu. 6 ugers praktik, hvor hverdagen rammer. Det er 1. års studerende og til en af vores vejledningssamtaler talte vi også om læreruddannelsen nu, hvordan de opfatter den, hvad de synes om undervisningen der, hvad de synes de mangler og ikke mindst, hvad der er rigtig meget af. Ja, gæt engang; læringsmål. Læringsmål fylder så meget på uddannelsen, at de nærmest ikke kan gå igennem en lektion uden at skulle klistre læringsmål på. En del af den sparsomme undervisning (ca. 12 lektioner om ugen) er utrolig teoretisk og fyldt med teoretikeres bud på undervisning og lærergerning i, ind imellem, meget avancerede teoretiske vendinger. Ikke at der som sådan er noget galt med teoretikeres udlægning, der kan være kilde til inspiration, diskussion og refleksion. Problemet for de studerende her (og det er begavede mennesker) er, at de mangler en kobling til det virkelige liv. De er ved at drukne i læringsmål og teorier og bliver usikre på, hvordan og hvad de skal bruge det til. De studerende fortalte også, at der er utrolig meget selvstudium, der kan være svært for selv den mest ihærdige studerende, der kommer til at savne en lærer til at diskutere og vende det selv-studerede stof med. “Så skal vi diskutere det med hinanden”, som de siger.

(Jeg kommer til at tænke på min egen tid på seminariet (som det hed engang). Jeg synes jeg havde mange timer og mange fag hver uge, mere end 12. Jeg havde mange lærere, der forventede deltagelse og diskussion og opgaver, udfordrede teorien og havde prøvet praksis. Måske så gammeldags at det bliver moderne igen!)

De 4 praktikanter jeg har, frygter at de skal have så lidt undervisning og praktik på 4 år. “Så bliver det 4 meget lange år”, som de siger. De ønsker sig flere undervisningstimer, undervisning i forældresamarbejde, årsplaner og elevplaner og i det hele taget alt det uforudsete, livet i skolen, der ligger bag målene. Og mere praktik, så alle teorierne og lærergerningen kan prøves af; “hvordan kommer man ind i en klasse?”, “taler jeg tydeligt nok?”, “hvordan laver jeg den bedste gruppedannelse?”, “hvad med konfliktløsning?”, “regler på en udflugt?”, “hvordan får jeg ro i klassen?” osv, osv. Hverdagen! Jeg giver gerne de studerende svar på, hvordan jeg klarer hverdagen og håber, jeg kan give lidt videre. Meget af det skal man lære selv via erfaring, bruge sin sunde fornuft og sin professionalitet. Og huske, at det er i samspillet med eleverne, den faglige viden og alt det praktiske, der er vigtigt i hverdagen for at undervisningen fungerer.

Jeg håber de holder ved.

Powered by Labrador CMS