Folkeskolens tysk- og franskrådgiver
Blog
Bjørnens veje
En konkurrence som en del af det dansk/tyske venskab, der fejres i år, kan gå flere veje. Jeg meldte mine elever til Goethe-Instituttets Buddy-Bär elevkonkurrence og det samme gjorde en kollega.
Hvad gik konkurrencen ud på?
Vi modtog en ca. 20 cm stor gipsfigur fra Goethe-Instituttet, som eleverne kunne udsmykke som de ville under mottoet "Dansk-tysk venskab – hvad betyder det for os?". Vi skulle dokumentere den kreative proces og fotografere/filme resultatet. Der fulgte forskellige inspirationsmaterialer med om bl.a.; venskab, tyskere og danskere og venskabsåret. Konkurrencen er lige udløbet og vi venter spændt på om der er en præmie til os.
Et tværfagligt forløb
Som det nogen gange er tilfældet, så sker der ikke altid lige det man havde planlagt - og det er også fint. Jeg gik optimistisk til planlægningen af forløbet med vores Buddy-Bär, fortalte eleverne (6. klasse) om Buddy-Bären rundt om i verden, dens symbol på kunst og kultur, venskab og forståelse. Alt det gik fint og vi lavede skitser til bjørnen på papir, fandt tyske og danske ord til at beskrive venskab, kærlighed og historie. Da vi kom til udsmykningen af bjørnen, synes eleverne alligevel, at bjørnen var for lille til at dele og de ville gerne lave en selv. 23 elever med idéer og én lille bjørn - der måtte gøres noget. Vi allierede os med håndværk og design læreren, der heldigvis var frisk på at forsøge med at støbe nogle kopier i gips, beton og ler. Så udover venskabsårs-delen fik vi også materialer, farver, teknikker, forsøg, fejl og teknikker ind i forløbet (på tysk selvfølgelig). Bjørnen stak af i en lidt anden retning end jeg havde forestillet mig. Men det gør ikke noget, for vi blev færdige og nåede at være med i konkurrencen. Og et tværfagligt forløb kom næsten helt af sig selv.
Bjørnen lever videre
En tysklærer-kollega på Østervangsskolen i Roskilde og jeg havde ikke talt sammen inden konkurrencens udløb. Men det gjorde vi efter og vi havde fået to ret forskellige forløb ud af det. På Østervangsskolen havde læreren planlagt at bjørnen skulle “leve” videre efter konkurrencen. Hendes klasse (5. klasse) havde sat hver deres papir-Buddy-Bär på en pind. Bjørnen bliver så hovedperson i et Storyline-forløb, hvor den skal opleve forskellige ting, beskrives og fortælles om. Den får et hus (wohnen), den skal i skole (Schule), den holder fødselsdag (Familie) osv. Der bliver taget billeder og filmet og i slutningen af året kan filmen og billederne blive præsenteret for alle elever og forældre. Så bjørnene i Roskilde får et langt og godt liv - og både tyske og danske venner.