Et smukt sprog

Amadeus

Vi kom til at tale om det i klassen efter et lille forløb om Mozart, hvor dele af den fantastiske film “Amadeus” af Milos Forman fra 1984 blev vist. Filmen fortæller, ganske vist noget farverigt men helt vildt spændende, om Mozarts liv og ikke mindst hans kvaler ved det østrigske hof. Mozart beder indtrængende den østrigske kejser om, at den opera han er blevet bedt om at skrive, skal være på tysk. Den italienske hofkomponist, Salieri og den italienske  Kapelmeister Bonno er ikke vilde med, at der skal synges på tysk. Italiensk var “sproget” i opera og man kunne ikke forestille sig noget andet. Og da slet ikke tysk! “Kan Herr Mozart overhovedet nævne en tysk dyd!” spørger de hånligt. Og det kan Mozart; kærlighed.

Underligt og fremmed

I dag kan rigtig mange elever ikke forestille sig at høre andet end engelsksproget musik. Jo, måske dansksproget musik. Tysksproget musik, som der findes rigtig meget af i alle tænkelige genrer, hører de (næsten) kun fordi jeg præsenterer dem for det. Det samme gælder for den fransksprogede musik. Eleverne synes det lyder underligt og fremmed. Ikke rytmen og musikken, men ordene. 

Spansksproget musik dukker jævnligt op som hits og det synes eleverne er smukt, lækkert og eksotisk. K-pop (koreansk pop) hitter også og er for nogle interessant og så anderledes, at det bliver spændende. 

Sprogsmag

“Jeg synes tysk lyder uhyre smukt. Selvfølgelig”.Det synes eleverne desværre ikke. Endnu. “Fransk er smukt.” Det synes eleverne også. “En smule prætentiøst, måske. Fransk er udtryksfuldt og fyldt med nasale lyde og svært at udtale. Italiensk er fyldt med temperament og sang. Spansk er varmt og lidenskabeligt og spansk “ruller”. Svensk er tegneserie-agtigt.” Og sådan kunne vi blive ved i klassen med at give vores mening til kende om sprog. Det var Mozart, der fra en svunden tid gav os lidt sproglig opmærksomhed. Og Mozart, ham synes vi alle er cool.