Femogfyrreminutterspildt

En del af testen handler om, at eleven skal sætte to streger for at danne tre ord, og det kan være svært, ja nærmest umuligt for en 14-årig. Prøv eksempelvis med “chikanerechikkonkubine”. Eller“dekadentmedikamentparyk”. Eller "frankofilplusfourfouragere". (Da franskundervisning stort set er ude af min kommune, desværre, er det sidste ord nok den største udfordring.) Det bliver rent gætværk, og jeg spørger mig selv, hvor mange voksne, der egentlig kender de ord, som min 8. klasse bliver udsat for. Mit bud er, at det er meget få voksne, der kender ordene, og i så fald, hvor relevante er de så? Jeg har samlet et lille udvalg af ord, jeg gennem årene har set i testen. Hvad betyder: Toksisk. Ratificering. Forsire. Altruistisk. Eller hvad med “inciterende”? Eller “trævlemund”? Til information er en trævlemund et 10 centimeter langt primitivt havdyr.

Efter testen spurgte eleverne mig, om de virkelig skulle forstå, hvad de ord betyder, når de går i 8. klasse. De var demotiverede og forstod ikke formålet.

Og det gør jeg heller ikke. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg skal teste elever i læsning, der er uden for forståelse. Hvordan kan man alvorligt tro, at det er muligt for nogen 14-årige at vide, hvad de ord betyder? En politiker sagde engang, at det ikke handlede om, at eleverne skulle forstå ordets betydning (opgaven siger dog; hvad betyder…?), men at de bare skulle kunne læse det. Men er det virkelig det, der skal være succeskriteriet?

Skrot de nationale test. Vi har ikke brug for dem.

Jeg vil jeg hellere lære eleverne ord, de kan bruge i deres hverdag, og skulle vi støde på ordet trævlemund en dag, kunne vi tale om det, se et billede eller en lille film om det sjove dyr og få en god snak om ord, ords oprindelse og gamle og nye ord. Det kunne vi sagtens bruge 45 gode minutter på.