Folkeskolens tysk- og franskrådgiver

Blog

Gør sprogstrategien forpligtende.

Det er vigtigt at kunne begå sig på flere sprog. Det giver indsigt i kulturer, indsigt i vor egen historie og i det samfund, vi lever i og så giver sprogkompetencer rigtig god mening i international samhandel.

Offentliggjort Sidst opdateret

Folkeskolens tysk- og franskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Erika Wünsche er Folkeskolens tysk- og franskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: erikawunsche64@gmail.com

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I regeringens sprogstrategi fra 2017 opfordres kommuner og uddannelsesinstitutioner til at; “udarbejde lokale sprogstrategier, der angiver, hvordan der arbejdes med at styrke fremmedsprogene på de enkelte skoler og institutioner”. Lige så vel som mange kommuner har en finansstrategi, en fritids- og friluftsstrategi, en kulturstrategi og en naturstrategi, så bør de også have en fremmedsprogsstrategi. Positivt er det, at kommuner opfordres til at udarbejde en fremmedsprogsstrategi, men er det nok med en opfordring?

Endnu mere positivt ville det være, hvis kommunerne forpligter sig til at udarbejde en sådan strategi. Både for at vise den gode politiske vilje og understøtte fremmedsprogene, der lider under (meget snart) mangel på sproglærere, mangel på skolers udbud af 3. fremmedsprog og, set fra min stol, for få timer i udskolingen. Hvis regeringens sprogstrategi skal have en effekt, skal der en forpligtelse til og ikke blot en opfordring. Politikerne skal gå foran og ikke komme halsende og prustende for sent og være uforberedt til den store fremmedsprogsudfordring. På alle niveauer.

Jeg har kigget lidt i et oplæg, lavet af Danske Gymnasier, der kommer med bud på, hvordan en sådan kommunal strategi kunne se ud med henblik på at opprioritere sprogfagene:

- Et samarbejde mellem grundskole og gymnasium, så sprogindsatser kan koordineres og en “rød tråd” kan gå fra grundskolen til gymnasiet (det har jeg og mine kolleger i sprogene gjort i mange år. Med succes).

-Grundskole og gymnasium kunne i fællesskab finde barrierer for sproginteressen (f.eks. mangel på fransklærere i grundskolen)

-Input og idéer til, hvad sprogstrategien kan indeholde i lokalområdet.

Uddannelsesinstitutioner og kommune kunne f. eks. diskutere flg. emner;

-hvor mange fremmedsprog vil kommunen udbyde i grundskolen?

-nye samarbejdsinitiativer vedr. sprogfagene

-udbyde nyt fremmedsprog som valgfag (måske på bekostning af/i stedet for et kreativt fag?)

-inddrage virksomheder og sponsorer

-udskrive sprogkonkurrencer

-faglige forløb for særligt dygtige elever

-emneuge eller aktivitet målrettet fremmedsprog

-deltagelse i allerede etablerede sprogkonkurrencer (DM i sprog, Sprogolympiade)

-temadage (nationaldag, genforeningsdag, frankofonidag, fastelavn etc.)

På den måde kunne opmærksomheden på vigtigheden af og interessen for at kunne fremmedsprog blive styrket. Danmark skal have stærke sprogkompetencer. Så gør sprogstrategien forpligtende. Så den bliver taget alvorligt. Nu.