"Guten Tag, ich heisse Herr Skæg...

På skolemessen i Århus i april i år besøgte en kendis, Hr Skæg, tyskportalen "Grenzgenial"'s stand og sagde i den anledning disse positive ord om sproget/faget tysk. Dejligt. Det er ellers ikke så tit at det sker. Underligt nok bliver tysk (stadig) ofte omtalt i lidet flatterende vendinger. Forleden læste jeg om en herboende tysk kvinde, der fortalte om sin søn (10 år gammel), der havde en kammerat med hjem. Kammeraten bedyrede at han ikke kunne lide tysk for hans storebror havde fortalt ham, at tysk var svært. Drengene havde endnu ikke haft tysk i skolen!

I sidste uge var jeg med mine elever til sprogdag - en begivenhed vi deltager i hvert år og som altid er en fornøjelse. Ca. 250 folkeskoleelever fra forskellige steder i mit område var mødt op for at konkurrere i sprogene tysk, fransk, spansk, engelsk og latin. En leder holdt en indledende fin tale om glæden ved og nødvendigheden af at lære sprog og hvor meget han selv havde ønsket at kunne flere sprog end dem, han kunne i forvejen. Så vidt, så godt. Da talen faldt på fransk og spansk blev de to sprog omtalt i positive og eksotiske vendinger; "fransk er så smukt", "spansk er et verdenssprog" og engelsk "er et sprog vi danskere er gode til". Altsammen fint og rigtigt. Da talen så faldt på det tyske sprog lød det; "det er svært" og "mit tysk er forfærdeligt". Jeg blev bare ked af den negative tone om det tyske sprog, som jeg synes er både smukt, let at udtale og i mange henseender ligger snublende tæt på dansk. Jeg tror ikke intentionen var at tale grimt om det tyske. Det er bare ligesom det, der sker. Både hos børn og voksne. Hvorfor? Et levn fra 1940'erne? Kender vi for lidt til tyskere og bryder os derfor ikke om dem og deres sprog? Har vi haft dårlige oplevelser i skolen med røde streger over hele den tyske oversættelse?

Engang var tysk de dannede københavneres andet sprog. Fransk ligeså. Nu skal tysk "tales op", gøres spiseligt, tilgængeligt og sjovt. Tak til Hr. Skæg for den skønne tyske Anfeuern. Mere af det.