Hvad en Brezel også kan

Foto: En glad Brezel-bager

Ekstra god

Sådan en dag havde jeg i dag. Det er egentlig svært at sige, hvad der gjorde tysktimerne i dag ekstra gode - det var som om alle bare gik ind i opgaven med glæde og gejst. Vi delte erfaringer med en arbejdsproces, en aktivitet som vi var fælles om, selvom vi var hver for sig. Det er vist det, man kalder “det fælles tredje” - bare online.

Lav Brezeln

Vi besluttede for en uge siden, at lektien skulle være at lave noget typisk tysk mad. Brezel. Brød med en fin, glat, brun overflade. Vi planlagde indkøb og kunne via en meget enkel og pædagogisk opbygget youtube-video med langsom tysk tale, udføre opgaven hjemme. Processen skulle foreviges med billeder og eleverne skulle fortælle om processen, hvad der skulle i dejen, hvor længe den skulle hæve og bage, hvordan den skulle formes, om det smagte godt og om de havde delt bagværket med forældre og søskende.

Den opgave var bare lige i øjet. De flotteste billeder blev vist. Der blev fortalt om smagsoplevelser fra hele familien, om der blev smurt smør på brødet og hvad der blev drukket til. Nogen fik Brezel til dessert, andre havde gemt dem til næste dag, nogen havde puttet for meget salt på og andre havde glemt smørret i dejen, men synes alligevel, at det smagte godt. 

Ekstra glad

Jeg har lavet mad med elever før, både på tysk, fransk og engelsk. Currywurst, English Tea, croissanter, crêpes - bagedyst og kitchen nightmares. I et fysisk køkken. Det har altid været godt og noget eleverne husker, og jeg overraskes over, at online-hjemme-køkkenet var lige så stor en succes. Vi ramte dagen, fællesskabet, opgaven. Det var sjovt, eleverne havde gjort sig umage, havde forstået opskriften og var i stand til at fortælle og lytte. Det er 6. klasse. Jeg blev bare glad - ekstra glad. Kender du det?