Folkeskolens tysk- og franskrådgiver
Blog
“Hvorfor går italienere så langsomt?”
Det spørgsmål blev jeg stillet af nogle af mine elever i forbindelse med vores nyligt afsluttede første etape af en længe planlagt udveksling.
En fremmed er en ven....
I sidste uge havde vi besøg af 40 elever og 4 lærere fra Italien. Det gik godt. Rigtig godt. Ikke mindst på grund af den vanvittigt store indsats og et kæmpe engagement fra forældre, kolleger og elever. Det at have gæster i sit hjem, gæster man ikke kender på forhånd og som tilmed er fra et fremmed land, kan være lidt angstprovokerende for nogen. Men kun i begyndelsen. Der går ikke lang tid før venskaber knyttes på kryds og tværs af eleverne og selvom sproget ind imellem er en hindring eller kilde til små (nogen gange finurlige) misforståelser, så er en udveksling bare så givende.
At opdage egne evner
En ting er, at mine elever opdager, hvor gode de er til sprog og dermed får en skøn optur (de italienske elever havde ikke samme niveau på engelsk som de danske elever). En anden ting er det at være vært, være en repræsentant for sin familie, sin skole og sit land. Jeg ved, at disse udvekslinger er en læring, ikke kun om andre kulturer, mennesker og skikke men i høj grad også en læring om os selv og vores ditto. Noget vi især lærer, når vi er sammen med mennesker udenfor egen andedam.
Spørgsmålet
Noget af læringen udsprang af spørgsmålet; “hvorfor går italienere så langsomt?”. Vi var på sightseeing i Odense, på Egeskov Slot og i de smukke Svanninge Bakker. Vi havde lagt et program og ville gerne nå det hele på kort tid. Vi syntes at de italienske elever og lærere gik så langsomt og hele tiden sakkede bagud. Jeg stillede min italienske kollega spørgsmålet og hun svarede: “Hvorfor går I danskere så hurtigt? I har de fineste museer, de yndigste huse, fantastiske slotte og de smukkeste landskaber og alligevel skynder I jer forbi. Vi italienere kan lide at nyde de smukke syn, den friske luft, stoppe lidt op og suge indtrykkene til os, sætte os lidt og tale sammen.” Vi fandt ud af, at italienere er langsomme på den fede måde. Ikke for at irritere os, men fordi de nød vores program og ville have det meste ud af det. Vær langsom og nyd øjeblikket - har vi glemt det lidt?