Hyldest til vikaren

Kommer og går

Vikarer er der ofte brug for - også hos os. Vikarer kommer og går og nogen gange har man slet ikke lagt mærke til dem eller husker deres navne. Ikke fordi det nødvendigvis er dårlige vikarer, men måske fordi de udfylder en funktion i kortere tid, skal videre i uddannelsessystemet, får fast job eller bare finder ud af, at undervisning og folkeskole ikke er noget for dem. De vikarer jeg ofte møder er de, der næsten lige har forladt gymnasiet og har sabbatår eller venter på studieplads. De har gåpåmod, er friske på stort set alle fag og klasser, selvom de ikke har undervisningserfaring og (selvfølgelig) godt kan have det lidt svært med klasseledelse. Vikarer hos os får selvfølgelig hjælp og vikarplaner, så de ikke står helt alene. Og de klarer det godt og falder naturligt ind i dagligdagen hos elever og lærere så længe det varer.

Tak til vikaren

Vikarer stikker nogen gange ud og gør sig bemærket på en helt ekstraordinær måde. Sådan en har vi lige haft hos os. En vikar, der med viden, humor og indsigt har gjort hverdagen lidt lettere og lidt sjovere for os andre. Han har, fra 0. - 9. klasse, mødt eleverne med alvor og respekt, undervist i næsten alt fra sprog til matematik, fra mad til idræt, været på skovture og gårdvagter og taget en tørn med de mest udfordrede elever. Denne vikar viste stor interesse og varme, var til stede, med på sjove og pudsige indslag og bevarede det gode humør i alle situationer. En robust og omstillingsparat vikar som jeg ville ønske, kunne blive en kollega. Men ak, han skal videre. Til storbyen og studere. Jeg har allerede fantastiske kolleger - det ved jeg godt. Denne vikar gjorde heldigvis mig og mine kolleger opmærksom på det (hvis vi nu skulle have glemt det i farten) med et afskedsbrev (håndskrevet!), der minder mig om, hvorfor lærerjobbet er fantastisk. Og, at vi gør det godt, allesammen. Tak til vikaren - også for ordene.