Folkeskolens tysk- og franskrådgiver

Blog

Kan man mærke forskel?

Siden 2014 har eleverne fået 2. fremmedsprog (tysk eller fransk) fra 5. klasse - nogen fra 6. klasse. De elever, der nu afslutter 9. klasse skulle gerne være blevet bedre til sproget end de, der først startede i 7. klasse. Eller hvad?

Publiceret Senest opdateret

Folkeskolens tysk- og franskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Erika Wünsche er Folkeskolens tysk- og franskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: erikawunsche64@gmail.com

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I en tråd på Facebook blev der spurgt om nogle af os tysklærere kunne mærke forskellen på de elever, der har haft tidligere sprogstart i tysk og fransk. Er de blevet bedre? Mere motiverede? Er det sjovere? Er deres ordforråd større?

Jeg mener selv at det er en styrkelse af fremmedsprogene med tidligere sprogstart. Forskning viser, at det er lettere at tilegne sig ord, lære intonation etc. jo yngre man er. Så tidlig sprogstart er godt. Problemet er lidt, at timetallet for 2. fremmedsprog ikke er steget nævneværdigt dvs at de timer eleverne tidligere havde i 9. klasse er taget væk og lagt ned i 5. eller 6. klasse og så er vi måske lige vidt, eller?

Min egen erfaring er, at eleverne i 5. og 6. klasse tit er nysgerrige, meget lærevillige og åbne for det nye sprog (det var 7. klasse faktisk også tidligere). Der bliver leget meget, det er spændende og sjovt. Og det skal det også være. Selbstverständlich. Der er efterhånden udviklet gode, brugbare materialer til 5. og 6. klasse, der tilgodeser den legende, musiske tilgang til fagene. Billeder, sange og chunks er fantastiske redskaber og kan forresten også bruges i udskolingen.

Så er der det "aber dabei", at eleverne i udskolingen også skal mestre at læse en tekst, forstå hovedindholdet i både talt og læst fremmedsprog, bruge en ordbog, være i besiddelse af et passende ordforråd osv, hvilket altsammen kræver arbejde, meget arbejde. Det kan være slidsomt at lære et sprog og ikke alle er villige til at slide lidt. Er eleverne trætte og mættede af de lange skoledage? Hvad med nysgerrigheden? Måske er engelsk bare nemmere? Tysk og fransk er ikke in? Det kan jo ikke være sjov og spas hele tiden. Sprog er også et alvorligt fag, et nødvendigt fag, der kræver fordybelse og tålmodighed. Desværre brillierer mine elever ikke i forhold til for 10-15 år siden. Bliver det mon undersøgt, om 9. klasse præsterer bedre til prøven nu end tidligere? Og har andre faggrupper det på samme måde?

Jeg har ikke tabt gejsten. Godt at sprog startes tidligt og (især tysk) skal "tales op", plejes og passes. Både det sjove og det alvorlige.

Powered by Labrador CMS