Folkeskolens tysk- og franskrådgiver
Blog
Kultur-trip
"Sprog er kulturfag og sprog er indgang til det fremmede" , sagde en professor bl. a. i en af de seværdige udsendelser "Perspektiv", som er en samtaleserie lavet i samarbejde med TV2 Lorry og Det Humanistiske Fakultet. "Vi skal kunne tale andre sprog end engelsk" hedder denne samtale, der kan ses her; www.engerom.ku.dk
Da jeg desværre er den eneste fransklærer på min skole og da der, desværre, ikke bliver tilbudt fransk på linie med tysk (ejheller et valghold som jeg tidligere har kunnet glæde nogle elever med) må jeg jo finde andre måder at undervise i det skønne franske sprog og den righoldige franske kultur på. For der er stadig elever, også her på Fyn, der er interesserede i andet end engelsk, engelske sange og film. Heldigvis.
Med det her fine lille klip kan man lave et lille "break" (ja, så var det engelske der igen) i tysktimen. Man kan sammenligne det tyske med det franske og tale om, hvilke sprog, der er logiske og for hvem.
/www.facebook.com/sympasympacom/videos/lallemand-est-la-langue-la-plus-logique-du-monde/946969472179498
Bevægelse i undervisningen er meget oppe i tiden, så hvorfor ikke bevæge sig til nogle gode franske sange/hits, hvor vi prøver at synge med - eller ihvertfald lærer titel/omkvæd- og har man tid er det sjovt selv at lave en lille musikvideo, der ligner det, man har set og hørt og efteligner det, man har set og hørt. En måde at få fornemmelse af sprogets lyd og tone. Og samtidig finde ud af at fransktalende er lige så gode til at lave hits og fede videoer som engelsktalende.
Gode videoer her; www.theculturetrip.com (søg på "The Greatest Dance Songs That Will Help You Learn French")
Den nye og opdaterede Franskportal.dk har masser af gode emner til at få viden om Frankrig; skolesystemet, tidligere franske kolonier. Paris, Provence, fransk politik, mindre byer i provinsen, fransk historie etc.
Vi skal ikke bare kunne tale andre sprog end engelsk, men også høre og se andet end engelsk. Og da fransk ikke lige umiddelbart ser ud til at komme tilbage til min skole lige med det samme, tænker jeg selv at tage mine elever med på et lille kultur-trip.