Folkeskolens tysk- og franskrådgiver

Blog

Lærer hele tiden

Jeg blev inspireret af en med-blogger her på sitet til at skrive om, ikke bare, hvordan man lærer, men også HVAD man egentlig kan lære som lærer.

Publiceret Senest opdateret

Folkeskolens tysk- og franskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Erika Wünsche er Folkeskolens tysk- og franskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: erikawunsche64@gmail.com

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nyt udefra

Jeg er lærer hele tiden. Ikke bare fra 8-17, hvor jeg skal være lærer (eller i mange tilfælde også være problemløser, arrangør, mødedeltager, kollega etc. ) men også når jeg er udenfor skolen, på vej hjem eller bare hjemme. Det er som om det er svært at undgå at ville lære noget om mine fag eller evaluere skoledagen i tankerne på vej hjem i bilen. I bilen hører jeg radio og hørte forleden dag noget om den tyske regering (eller mangel på samme) og tænkte straks på, hvordan det kunne formidles videre til elever. Jeg ser tysk fjernsyn (nogen gange!), hører tysk radio, får gode ideer fra Facebook-grupper, der vedrører sprog. F. eks. sådan noget som sjove tyske bynavne - et godt lille humor-indslag i tysktimen. Jeg læser om tyske og franske samfundsforhold og ser tit franske og tyske film - det er godt at høre sproget blive talt og man kan være heldig at opfange noget godt slang. Jeg er også så heldig at kunne Skype med mine gamle elever, når de er på udveksling og gerne vil fortælle om deres liv derude. Så arrangerer jeg at kunne Skype med dem i min nuværende klasse så vi alle får en update fra måske Taiwan, Salzburg eller Brighton.

Kurser

Kurser er rigtig gode at komme på og jeg har været på mange forskellige i sprog og internationale emner. Dagskurser her og fler-dages i (især) Tyskland. Bl.a. Goethe-Instituttet og TLFG har masser af gode tilbud. Der er noget til hjernen og hjertet. Senest var jeg på Fransklærernes Dag, hvor jeg hentede meget (ny) inspiration til et fag, der desværre er ved at være dømt ude, især her på Fyn. Jeg arbejder ihærdigt på at kunne dømme fransk inde igen.

TED

Nu er jeg så blevet inviteret til TED, Transatlantic Educaters Dialog, hvor lærere fra EU og USA debatterer uddannelsesmæssige emner udover det, der foregår i klasseværelset. Det er en fantastisk mulighed for at dele viden om sprogpolitik, vilkår for sprog og andre ting, der vedrører undervisning, online. Om søndagen! Den læring er lige noget for mig; at være i dialog, få præsenteret nye muligheder, øjne nye perspektiver og møde nye, inspirerende mennesker.

Alle skal have lov til at blive klogere! Det er en regel, er det ikke?

Powered by Labrador CMS