
Folkeskolens tysk- og franskrådgiver
Blog
Mens vi venter - forkæl dine øjne og ører med Django
Måske har mange af os lockoutkuller - og med god grund. Jeg vælger lidt eskapisme - altså fra at følge med i de utroligt langstrakte, og tilsyneladende ørkesløse, forhandlinger.
DJANGO
Uanset hvad resultatet af OK18 bliver, vil jeg blive ved med at gøre mig selv den tjeneste at forkæle mig selv med noget af det, som ligger mig nærmest i mit lærerliv. Nemlig det at blive inspireret, overrasket og rørt over de fantastiske film, udstillinger og kulinariske oplevelser man kan få og derved bevare sit gode humør og sit fokus på god formidling via viden, glæde og indsigt. Det seneste lækre jeg har oplevet er filmen "Django - the King of Swing". En historie fra et besat Frankrig i 1940´erne, om den ekstravagante jazzguitarist med sigøjnerblod i årene. Han trodsede den konstante livsfare han var i under nazismen og selv Europas fald omkring ham, kunne ikke få ham til at stoppe med at spille sin fantastiske musik. Sammen med sine musikere i "Quintette du Hot Club de France" tryllebandt han publikum - ja selv de sure og stive nazi-spidser måtte tåle ham, indtil han var tvunget til at flygte til Schweiz. Se den film - rørende handling, smukt filmet og skøn, skøn musik.
https://www.kino.dk/film/d/dj/django-king-swing
HERGÉ
Lige nu er det også muligt at møde den legendariske Tintin-tegner, Hergè, på Brandts i Odense. Hergè lod sig altid inspirere af kunst og hans tegninger og fortællinger passer fantastisk i tiden og i historien.
https://brandts.dk/udstilling/herge/
Lad dig inspirere - også mens du venter.
https://www.youtube.com/watch?v=DY0FF4iR9Cw