Folkeskolens tysk- og franskrådgiver
Blog
Ny i klassen - fortæl om dig selv
Det lyder simpelt, men er ikke så ligetil
Jeg beder eleverne om det når de starter på fremmedsprog - en god måde at få åbnet munden og sagt lidt - jeg hedder….. - jeg bor…….. - jer er ……. år gammel osv. Fin øvelse, der udvides efterhånden til at kunne fortælle om andre og flere emner, bruge faste vendinger og glæde hinanden med lykønskninger.
Selv er jeg ny på bloggen og vil prøve at fortælle noget om mig selv.
Jeg er vild med sprog - alle slags. Mest tysk og fransk selvfølgelig - dem er jeg bedst til.
Var det ikke Goethe der sagde; ” Den der ikke kender andre sprog, kender ikke sit eget”
Jeg er afhængig af at kende til andre sprog - det gør mig til en del af noget større, et kulturelt fællesskab, som jeg brænder for at formidle videre. Og jeg håber det lykkes.
Godt nytår - Bonne année - Guten Rutsch ins neue Jahr