Folkeskolens tysk- og franskrådgiver

Blog

Til mine elever

Inspireret af sportsjournalisters, håndboldeksperters og nok alle os andres sprog og brug af superlativer i denne her håndbold-feber-tid.

Offentliggjort Sidst opdateret

Folkeskolens tysk- og franskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Erika Wünsche er Folkeskolens tysk- og franskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: erikawunsche64@gmail.com

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kære elever,

I er kæmpe stjerner og har en fantastisk karriere foran jer. I sidder der bag skærmen og kan det meste og I er svære at holde helt fra fadet. I tager ansvar for hinanden, spiller kollektivt og forrygende og har en god indstilling. I logger på hver morgen og selvom I ser lidt trætte ud, så ved jeg, at I træder i karakter når det virkelig gælder. Glem alt om “læringstab” og “skolehuller” - det er noget som de, der ikke kender jeres virkelighed, har fundet på. Det gør altid lidt ondt på modstanderen når de mærker, at I tager pokalen hjem - på trods af små angrebsfejl, til tider en lidt sløv start og et brændt straffekast. I slider for at finde målet og jeg står udenfor stadion og prøver at lede holdet, så alle udlever netop deres potentiale. I har min fulde opbakning og jeg har stor tiltro til jer, for I kan noget fra hver jeres position på banen - I ved selv hvem, der angriber og hvem, der forsvarer og hvem, der spiller bolden videre og jeg står på mål for jeres træning, der nogen gange er varieret og uforudsigelig - nogen gange forudsigelig og kedelig. Husk, at selvom det ikke er lige let hver dag (nogen gange er bolden meget klistret), så er vi midt i det, får oplevelser og kan en dag se tilbage på tiden bag skærmen og sige; “vi var med i en historisk tid. Vi var et historisk hold, hvor vi viste, at vi kunne være de unge, de nye, der kendte fællesskabets styrke og stor tiltro til, at vi kunne vinde.” Jeg tager imod, når I kommer "hjem". Hejs flaget i morgen for alle de danske skoleelever. De viser god stil.