Tysk og fransk i skolen

Blog

Der Bär, der Christ, der Fürst, der Graf, …

… der Held, der Prinz, der Mensch, der Spatz, der Tor. På seminariet (det var før VIA University College og professionshøjskolerne), lærte vi sådanne remser udenad. Det gjorde vi nu engang, og om det var meningsfuldt eller ej at bruge tid på det, blev ikke diskuteret dengang. Der er løbet meget vand igennem tyskundervisningen siden da, heldigvis – og meget er blevet forandret.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når remsen pludselig dukker op i min bevidsthed, skyldes det en oplevelse, jeg havde i Sydtyskland sidst på sommeren.

Tysk og fransk i skolen

Jeg boede her på et hotel ”Zum schwarzen Bär”, og da jeg så hotelskiltet, var der noget, der rykkede i min gamle grammatikhjerne. Det hedder da ”Zum schwarzen Bären:” Bär hører da til de navneord, der følger n-bøjningen.

På nettet findes en grammatik, som jeg nu og da tyer til, hvis jeg er i tvivl om noget. Den er anbefalelsesværdig: http://www.deutschegrammatik20.de/das-substantiv-nomen/n-deklination/

Her var forklaringen: ”Einige maskuline Substantive gehören zur so genannten n-Deklination. Diese Substantive haben in allen Kasusformen außer im Nominativ Singular die Endung –(e)n” og så kommer det ikke uvæsentlige i den sammenhæng: “Die n-Deklination ist eine absterbende Sprachform. Die Endungen im Singular werden heute in der gesprochenen Sprache oft weggelassen”.

#Fil 1

Da jeg var blevet vel installeret på hotellet, kunne jeg ikke dy mig for at sende en mail til min datter Mathilde, der også underviser i tysk, for at høre hendes udlægning af fænomenet. Hun skrev tilbage til mig: ”Jeg har sat min tyske kollega på sagen. Hun undersøgte, talte med familiemedlemmer osv. og kom senere i dag frem til et svar: Det er for det første regionalt bestemt. Jo sydligere i Tyskland, des mindre konsekvent brug af dativ (og har sydtyskerne valget - hvad de ikke har i vores eksempel - bruger de hellere genitiv end dativ; modsat resten af Tyskland der foretrækker brugen af dativ - dette var bare en uvedkommende bonusoplysning :-)). Ikke at bøje Bär er almindeligt i mundtlig tale, mens det ikke forekommer på skrift (her SKAL dativ anvendes - også i Sydtyskland). Min kollega konkluderer derfor, at man med den manglende dativ har valgt at ville understrege det mundtlige, og måske dermed "mere hyggelige" navn end det rettelige dativ-navn - simpelthen for at gæsterne skal føle sig endnu bedre tilpas.” Så er alle glade, problemet er løst, og vi kan igen få tid til at sproge: http://www.folkeskolen.dk/548812/nu-skal-vi-sproge