Deutsch er ikke übergeil

Dagbladet Politiken bragte i mandagsavisen en stort opsat artikel under overskriften »Deutsch er blevet übergeil igen«. Artiklen handler primært om, at en lang række cafeer, spil og tv-programmer især i København i de senere år er begyndt at få mere eller mindre kreative tyske betegnelser. Bag de fængende ordspil som Bezzerwisser (spil), So ein Ding (tv-program) eller Supergeil (cafe) gemmer sig den udvikling, at tysk er »ved at blive moderne blandt yngre intellektuelle og modebevidste danskere i storbyen« (citat Politiken).

Det er positivt, at også danske hovedstadsmedier med en så fremtrædende artikel som denne nu begynder at sætte fokus på noget af det, der er på spil i de her år.

Som alle er vidende om, så står det særdeles skidt til med danskernes tyskkundskaber. Før Anden Verdenskrig var tysk fremmedsprog nummer ét, siden har engelsk fortrængt tysk. At smarte tyske betegnelser nu har fundet vej til en hel del lokaliteter i København er absolut positivt. Selverkendelse er som bekendt den første vej til bedring. Mere bekymrende for, om det så også bliver til mere end blot iøjnefaldende markedsføring for lokaliteter eller produkter (»Das Auto«), er imidlertid den holdning, som Ken Farø, lektor og ph.d i tysk, giver udtryk for i artiklen: »Hvis man i dag vil skille sig ud fra mængden, er det oplagt at vælge det mest foragtede af alle sprog i Danmark at profilere sig med«.

Det er på tide, at enhver borger i det ganske kongerige lægger dårlige tysk-oplevelser fra folkeskoletiden bag sig og træffer nogle vigtige valg for deres børn. At eksempelvis fransk er et smukkere sprog, kan vi alle hurtigt blive enige om. Men prøv lige at se på, hvor mange milliarder Danmark eksporterer for til Frankrig sammenholdt med det absolutte eksportmarked nummer ét Tyskland. Vi solgte i 2013 for 102 milliarder kroner til 82 millioner tyskere. Mens eksporten til 66 millioner franskmænd blot udgjorde 20 milliarder kroner samme år.

Der er givetvis formentlig langt flere danskere, der er habile eller endog flydende til fransk, end tilfældet er med tysk. Det er smukt at kunne citere Sartre på originalsproget, men kan vi leve af det?

Danmark mangler fortsat at gøre meget mere ved tysk-undervisningen, end den aktuelle skolereform lægger op til. For sandheden er, at tysk-undervisningen godt nok begynder i 5. klasse nu, men det samlede timetal frem mod 9. klasse er ikke hævet. Andre steder er man kommet væsentligt længere i erkendelsen af, at der skal investeres mere i nabolandets sprog. Den tyske delstat Saarland med en mllion indbyggere har med sin 2043-strategi sidste år udstukket et konkret mål om, at delstatens indbyggere i løbet af en generation bliver flydende til fransk, som Saarland ligger klods op ad. Konkret betyder det, at fransk fremover starter i børnehaven i Saarbrücken og omegn.

Herhjemme tog Tønder i sidste uge en sammenlignelig klog og langsigtet beslutning. Kommunen tilbyder fra næste skoleår tysk fra børnehaveklassen. Dét er ikke bare smart her og nu. Det er flot langsigtet og indlysende übergeil tænkning. Tænk om også Danmark nu fik gjort op med den forståelige afstandtagen til alt tysk efter Besættelsens ophør. Det kræver kloge beslutninger i flere kommuner end Tønder. For i fremtiden vil vi ikke kunne klare os med blot ét fremmedsprog.

Jørgen Møllekær, chefredaktør ved Flensborg Avis