Blog
Gaab – skal vi se film igen?
Jeg var engang på besøg på en skole, hvor eleverne skulle bevæge sig hen i et andet lokale for at se en tysk film. ”Må vi tage puder med?” lød spørgsmålet på gangen. Film forbindes for det meste med afslappende underholdning og ikke med sprogarbejde. Og måske er det ok? Eller hvorfor ser vi egentlig film i undervisningen?
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Der Film war gut – aber es war kein Film für Samstag abend!" Sådan lød det i en hf-elevs filmanmeldelse af én af de lidt mere krævende film, vi så i tyskundervisningen. En sjov replik - men hun havde jo ret! At se film i undervisningen skal ikke bare være afslappende og hyggeligt. Og den tid hvor film fungerer som belønning eller festlig afslutning på noget, er vist også forbi. Elever ser privat MASSER af film, og faren for at en del elever under filmkigningen i skolen zapper væk og bliver urolige, ligeglade og ukoncentrerede er stor.
Alligevel er film – ville de fleste nok mene - et autentisk, kulturformidlende og oplevelsesorienteret læremiddel - og helt uundværligt når man lærer sprog. Men film på fremmedsprog kan være en udfordring. De mere krævende duer ikke som lytteøvelse og vises derfor tit med danske undertekster. Er det egentlig ok i sprogundervisning? Ja - hvis man for eksempel ønsker at eleverne skal forstå komplicerede, politiske og historiske sammenhænge bedre. Jeg har oplevet en 8. klasse være tryllebundet af "Das Leben der Anderen" - vel og mærke efter at have været på en fælles tur til Berlin hvor de bl.a. havde besøgt Stasifængslet og selvfølgelig set resterne af muren. Uden baggrundsviden - og uden de danske undertekster - havde de ikke haft en chance for at følge med i historien.
Eleverne fik altså en stor oplevelse og en vigtig indsigt i et overvågningsdiktatur - men det er begrænset hvor meget tysk de lærte. Det er derfor oplagt at spørge sig selv: Hvad er egentlig formålet med filmkigningen? Ønsker man at træne færdigheder, eller handler det mest om kulturformidling – og oplevelser? Film kan selvfølgelig flere ting på én gang, men hvis træningen skal være effektiv, skal den planlægges.
Et alternativ til den lange spillefilm med de store persongallerier, lange dialoger etc. kan være kortfilmen: Den er KORT, har få personer, få replikker, enkle rekvisitter og tydelig symbolik. Samtidig har den et uundværligt kulturindhold – og undervisning i sprog skal også give elevene indsigt i og viden om verden.
"Amok" er en prisbelønnet, tysk kortfilm fra 2011. Den er 15 minutter lang, findes på Filmcentralen.dk eller filmstriben.dk med tyske eller danske undertekster og egner sig til 8., 9. eller 10. klasse. På de nævnte websites ligger der også andre kortfilm til tyskundervisningen, og forhåbentligt kommer der flere. Forlaget Gyldendal har i øvrigt for nylig lavet et undervisningsmateriale til "Amok".
En "Amokläufer" er det tyske ord for en person, der tilsyneladende uden grund går løs på en menneskemængde og prøver at såre eller dræbe så mange som muligt. Alle tyske skoler har efter de seneste års hændelser på skoler og universiteter i Tyskland (og naturligvis også i USA og Finland) en nødberedskabsplan for skoleskyderi.
Eleverne kan gennem "Amok" lære noget om en aktuel, grænseoverskridende problematik, nemlig skoleskyderi. Samtidig kan de få indsigt i skole- og ungdomskultur i Tyskland. Men kortfilmen kan også træne mundtlighed: hverdagsvendinger, kropssprog, ungdomssprog og basisord om følelser. Det er oplagt at arbejde med adjektiver og mimik i forbindelse med kigningen. Stillfotos eller framegrabs kan bruges til at fastholde de intense scener som eleverne også med et begrænset ordforråd kan beskrive. Filmens overskuelige dialoger kan bruges som sprogligt input til enkle rollespil. Eleverne kan sorterer temaer som Angst, Gewalt, Einsamkeit, Trost, Liebe, Streit og i fælleskab på en enkel måde disktuere: Hvad handler filmen mest om? Vigtigt er at sådanne nøgleord bliver elevernes ord – og det bliver de kun ved at træne dem i forskellige sammenhænge.
Min hovedpointe er, at et godt læremiddel i dag - måske mere end nogensinde - skal lære eleverne at fokusere og koncentrere sig - og selvfølgelig give dem en følelse af at de rent faktisk lærer noget anvendeligt sprog, ikke mindst helt almindeligt hverdagssprog. Her er kortfilmen måske lige præcis den rigtige hjælper: intens, komprimeret, forståelig - og kort.
Der kan læses mere om film og kortfilm i ”Sproglæreren” nr. 3, 2014
