Tysk og fransk i skolen

Blog

God dag mand økseskaft eller skide godt?

En henvendelse fra en tyskkollega i Aarhus, der gerne ville høre min mening om en skriftlig elevbevarelse, danner baggrund for artiklen her, der i høj grad tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets holdning til grammatikkens rolle i fremtidens tyskundervisning.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mange års erfaring i undervisning på lærernes videreuddannelse i tysk siger mig, at der er særdeles stor forskel på, hvorledes tysklærere forholder sig til elevernes grammatikindlæring. Meget afhænger af underviserens sprogsyn. Sådan var det før – og sådan er det vel også i dag! Prøvevejledninger har tidligere givet et tydeligt fingerpeg om, hvilke forventninger der var til elevernes grammatiske kundskaber ved afslutningen af 9. klasse.

Tysk og fransk i skolen

Nye tider

Vi står nu i en situation, hvor der er nye forenklede Fælles Mål, ny læseplan for faget og ny undervisningsvejledning. Der er ikke tvivl om, at det af ikke mindst undervisningsvejledningen fremgår, at der er tale om et nyt og anderledes sprogsyn. Læs engang følgende citat fra Læseplan for tysk under ”sproglige fokus”: ”Når man arbejder med fokus på form, skal indholdet være relativt enkelt, og det skal betones, at fejltyper, der ikke er meningsforstyrrende, skal accepteres”.

Citatet fik mig til at tænke på en elevbesvarelse modtaget fra en kollega i Aarhus. Jeg kender kollegaen godt og ved, at hun siden den 4. august har nærlæst diverse nyt om tysk fra undervisningsministeriet. Hun ville med baggrund heri gerne høre min mening om nedenstående brev, som hendes elev Asger havde sendt til sin ven Uwe i Tyskland.

Læs engang:

Aarhus den 28. oktober 2014.

Liebe Uwe, mein Freund!

Ich ist jets so stoltz, dass ich dir als Freund endlich nach 1 ½ Jar mit deutsh schreibe kan.

Ich hat deutsh ser gern. Mein Grossbruder wirst Student nächst Sommer. Er fand es gut euch in Hamburg zu besuche, und ich fährt auch gern nach Hamburg.

Wie du wisssen ist meine Eltern geschieden. Mutter geht es aber gut und uns auch. Wir vermisset Vater nun und da.

In mein Freizeit spielen ich gern Fußball und das 2 mal die Woche.

Sonst ist ich mit meine Freund zusammen. Wier spielt Computerspiele.

Sollen wir mal Skypen? Es wäre interessant dich mal zu sehen und wir könntet mit sprechen über das was wir uns interessiert.

Lass von dir hören.

Dein Freund

Asger

For at være helt sikker på at Asger er kommet igennem med sit budskab – eller for at konstatere, om der i brevet er meningsforstyrrende fejl, har jeg bedt Uwe om at renskrive brevet, således som han forstår det. Det skal understreges, at Uwe ikke har forudsætninger for dansk – overhovedet!

Resultatet er som følger:

Aarhus, den 12.November 2014

Lieber Uwe, mein Freund!

Ich bin jetzt so stolz, dass ich dir als Freund endlich nach 11/2 Jahren auf Deutsch schreiben kann.

Ich habe Deutsch sehr gern. Mein großer Bruder wird nächsten Sommer Student. Er fand es gut, euch in Hamburg zu besuchen, und ich fahre auch gern nach Hamburg.

Wie du weißt, sind meine Eltern geschieden. Mutter geht es aber gut und uns auch. Wir vermissen Vater hier und da.

In meiner Freizeit spiele ich gern Fußball und das zweimal die Woche. Sonst bin ich mit meinem Freund zusammen. Wir spielen Computerspiele.

Sollen wir mal Skypen? Es wäre interessant, dich mal zu sehen und wir könnten über das sprechen, was uns interessiert.

Lass von dir hören.

Dein Freund

Asger

Hvad gør vi nu?

Der er, som det ses ikke gran af tvivl om, at Asger har opnået, hvad han ville med sit budskab. På den anden side er jeg overbevist om, at det har kriblet i mange tysklæreres rettefingre. Kan det være rigtigt, at elever efter halvandet års undervisning udviser så stor usikkerhed især i almindelige verber som sein og haben? Eller hvad med ordenes køn? Hvor ville du sætte ind, hvis du var Asgers tysklærer? 

Kan det overhovedet være rigtigt, at korrektheden ikke er større på nuværende tidspunkt? Ser vi på besvarelsen er svaret ja. Det er, hvad Asger formår netop nu. Måske er der nogle af klassekammeraterne, der når langt længere?

Asger er på vej

I den nye undervisningsvejledning understreges det, at der fremadrettet skal undervises efter et funktionelt og interaktionelt sprogsyn: ”Som følge af det funktionelle sprogsyn definerer Fælles Mål kompetencemål, der præciserer tyskfagets sproglige funktioner, og derfor skal eleverne sættes i læringssituationer, hvor de har brug for sproget, og hvor de bruger sproget”.

Det kan her understeges, at Asger har været i en situation, hvor han har haft brug for at udtrykke sig, og hvor han har haft lyst til at udtrykke sig i en reel sprogbrugssituation.

Det kan også konstateres, at han på ingen måde kan udtrykke sig sprogligt fejlfrit, men det er efter bestemmelserne heller ikke tanken. Asger er på vej, som det udtrykkes i vejledningen under overskriften ”Intersprog – et sprog på vej”: ”Det er helt naturligt, at intersproget indeholder fejl eller sproglige varianter i forhold til målsproget. De sproglige varianter viser, hvor eleven befinder sig i sit intersprog. Dette faktum skal man være opmærksom på, når eleverne får feedback”. Og naturligvis skal Asger have feedback. Han skal have ros for budskabet, men også hjælpes videre med den sproglige korrekthed der, hvor han står nu.

Vi står som tysklærere tilbage med et spørgsmål om, hvilken grammatik Asger og hans kammerater skal konfronteres med.

Undervisningsvejledningen uddyber dette under overskriften:

Den nødvendige grammatik

”Blandt fremmedsprogslærere er fokus på sprog, når det gælder emnet grammatik, ofte til debat. Argumenter i debatten bygger ikke altid på den viden, vi har om grammatik og grammatikformidling, men som regel på det sprogsyn, den enkelte lærer eksplicit eller implicit lader komme til udtryk i undervisningen. Med afsæt i læseplanen er der ingen tvivl om, at undervisningen i folkeskolen skal bygge på et kommunikativt, pragmatisk sprogsyn. Det betyder, at arbejdet med grammatik skal understøtte de kommunikative færdigheder og være en integreret del af den daglige undervisning. Grammatik skal altså ikke udøves som en selvstændig disciplin, som det praktiseres i et traditionelt gammelsprogligt syn på faget.

Der er ikke tvivl om, at der skal arbejdes med sprogligt fokus i undervisningen. På den måde opnår eleverne kendskab til relevante regler i sproget, og det vil være en god hjælp i deres sprogtilegnelsesproces og udvikling af deres intersprog. At have nogen grammatisk viden er en forudsætning for at kunne udvikle sproget ud over det mest elementære. Det er imidlertid ikke så ligetil at omsætte grammatisk viden til sproglig handling. Derfor er det vigtigt ikke alene at holde sig for øje, hvilke grammatiske dele, der skal formidles hvornår, men også hvordan.”

”Hvilken grammatik skal eleverne så lære og i hvilken rækkefølge? Det korte svar på begge spørgsmål er, at de skal lære ”den nødvendige grammatik”. Det er op til læreren at udvælge de nødvendige grammatiske fænomener samt vælge en progression, der passer til eleverne”.

Det hedder i vejledningen ”Om elevsprog og ”fejl””:”Den enkelte lærers holdning til fejl eller sproglige varianter hos eleverne vil oftest være styret af det sprogsyn, læreren har. Der er forskel på, om man fokuserer på elevens fejl, eller om man fokuserer på, hvad eleven kan, dvs. hvor langt eleven er kommet i sin sproglige udvikling”.

”Fejl er et nødvendigt led i den sproglige udvikling, og det er vigtigt for sprogtilegnelsen, at eleverne tør og har lyst til at sige noget. Det giver eleverne selvtillid, når kommunikation lykkes og ikke hele tiden afbrydes af rettelser. Som følge heraf vil eleverne turde eksperimentere med sproget og være lydhøre over for at blive rettet og lytte efter gode råd og vejledning”.

Oplæg til debat

Artiklen her er et forsøg på at sætte en debat i gang. Det er mit håb, at kombinationen af realitet (Asgers brev og Uwes forståelse af samme) og dokumentation (Undervisningsministeriets udtryk om forventninger til grammatikkens rolle i den kommende tyskundervisning her belyst via citater fra Fælles Mål og Undervisningsvejledningen) vil være med til, at tyskkollegerne rundt på lærerværelserne kommer til at forholde sig til konsekvenserne af en revideret folkeskolelov og fagets implementering i samme.

Giv gerne din mening til kende under kommentarerne herunder!

Sluttelig et citat fra en forsker Prof. Dr. Reinhold Freudenstein 1992,  – for en ordens skyld er også dette citat hentet fra undervisnings-vejledningen i tysk:  ”Eigentlich sollte es sich ja inzwischen herumgesprochen haben, dass die Grammatik sehr viel weniger wichtig für die Kommunikation ist als die Kenntnis eines relevanten Wortschatzes. Ich kenne nicht eine einzige Gesprächssituation, die wegen grammatischer Unsicherheit oder Unkenntnis zusammengebrochen wäre, wohl aber sehr viele Fälle, wo Kommunikation wegen unbekannter Wörter nicht zustande kam.”