Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Tyskland er Danmarks største eksportmarked, og man kan samtidig konstatere, at der ligger enorme muligheder forude.
Det er derfor vigtigt at lære tysk, og det er godt, at regering og forligspartier har besluttet, at tysk fra 1. august skal være obligatorisk fra 5. klasse. Hvorfor er det egentlig så vigtigt? En af grundene er, at engelsk ikke er nok.
Tyskerne sælger gerne på engelsk, men de køber på tysk, har direktør for det Dansk-Tyske Handelskammer Reiner Perau udtrykt det.
Hvad kan vi i Tyskland?
Avisen Børsen havde i marts-april en kampagne ”Hvad kan vi i Tyskland?”. Budskabet var at sikre dansk vækst og arbejdspladser i Tyskland.
Jeg vil i det følgende blandt andet på grundlag af citater fra ovenstående kampagne belyse, hvorfor det er så vigtigt at lære tysk. Argumenterne kan være med til at underbygge behovet for at kunne kommunikere på tysk, men det kan måske også være med til at finde de rigtige argumenter, når eleverne stiller spørgsmålet: ”Hvorfor skal vi lære tysk?”
Øgede eksportmuligheder – en sikker fremtid
I dag eksporterer danske virksomheder for 8000 kr. pr indbygger i den nordlige Schleswig-Holstein-delstat, men kun for ca. 500 kroner pr. indbygger i delstaten Bayern mod syd. Eksportrådet og udenrigsministeriet har derfor udarbejdet en handlingsplan, hvor et af fokusområderne er at øge eksporten til Sydtyskland især for små og mellemstore virksomheder. Det er i Sydtyskland købekraften ligger.
”Der er en tendens til, at danske virksomheder forsøger at rejse så langt væk som muligt for at få gang i salget. Men der er masser og masser af muligheder inden for en radius af en times flyvning. Ikke mindst for små og mellemstore virksomheder,” siger Søren Ø Sørensen, koncerndirektør i pumpegiganten Grundfos.
Ifølge tal fra DI vil det kunne øge dansk eksport med 25 mia. kr. og skabe 23.000 danske arbejdspladser, hvis danske virksomheder kunne bringe salget i de oversete sydlige delstater op på et niveau, der svarer til gennemsnittet for hele Tyskland.
I delstaten Bayern med 12,5 mio. indbyggere havde danske virksomheder sidste år en markedsandel på 0,5 pct. Det samme gælder stort set for delstaten Baden-Würtemberg.
Tyskland er ifølge Dansk-Tysk Handelskammer verdens næststørste marked for økologi. I 2012 omsatte branchen for 45. mia. kr. Tyskland er allerede Danmarks vigtigste eksportmarked for økologiske varer. I 2012 eksporterede Danmark for 604 mio. kr. som følge af en markant eksportstigning på 60 pct. i forhold til 2010, viser tal fra Danmarks Statistik.
Tyskland er Europas klart største it-marked med en årlig omsætning på over 1000 mia. kr. og pæne vækstrater. Det gør markedet til et oplagt valg for danske it-firmaer.
Forskelle på dansk og tysk kultur
Hvad er typisk dansk? Og hvad er typisk tysk? Det er umuligt at svare på, men der er alligevel nogle tydelige forskelle mellem landene. Det er det vigtigt at være opmærksom på, når man handler med tyskerne, gør tre forretningsdrivende i Tyskland opmærksom på.
”Brug det som en fordel, at du er dansker og anderledes, spørg ind til nuancerne i sproget, og brug dansk åbenhed” udtaler René Christensen i Børsen.
Forskellen mellem dansk og tysk kultur udtrykkes af Jan Bonde Hennies ved beskrivelse af to sandkasser: ”Den ene kunne være en hvilken som helst dansk børnehave-sandkasse, hvor der bliver leget, så spande og skovle roder rundt i en skøn blanding. På det andet foto ligger alle legeredskaber på rækker og geled”.
”Helt nede på jorden råder Torben Bonde Lauridsen til, at man ikke bruger fornavn, når man møder tyske kunder. Altid efternavn med et korrekt anvendt Hr., Frau, Dr. eller Professor foran.”
Morten Hegelund, der sælger rideudstyr: ”Vær ekstra høflig. Man siger De til nye bekendtskaber – indtil man får lov at sige du. Helst taler man tysk og siger Sie”.
Tyskerne er imidlertid ikke uden humor: ”I Tyskland bruger Netto sin hund Scottie som afsender for sin kommunikation til kunderne. Når der er en ny Netto på vej, bruger kæden to hunde som symbol på, at kæden formerer sig.”
#Fil 1
Danskerne bliver ofte beskyldt for lal
Kim Hellum, Multi-Support har dette råd: ”Til indledende møder med en chef, som skal vælge leverandør: Vær flydende på tysk. Senere, når driftsproblemer skal løses, er det forbavsende, hvor meget engelsk de tyskere, der er med der, faktisk kan.
Det stiller store krav til tyskkundskaberne at lave forretning i Sydtyskland, hvor engelskkundskaberne måske ikke er lige så gode som mod nord.
Ifølge Dansk-Tysk Handelskammers administrerende direktør Reiner Perau, vil tyske virksomheder sjældent lytte til én, hvis man ikke henvender sig på tysk. Derfor leverer Dansk-Tysk Handelskammer en service, hvor handelskammeret på tysk etablerer den første kontakt til mulige salgskontakter på vegne af de danske virksomheder. ”Skal man som dansk virksomhed have succes i Tyskland, så handler det først og fremmest om at være godt forberedt, når man gør sin entré”, lyder rådet fra Reiner Perau.
”Mens engelsk rækker til forhandlinger med samarbejdspartnere, er det håbløst at bevæge sig ud til frisører og kosmetologer på engelsk” udtaler Christian Samsøe fra it-firmaet Cbit. Lige nu ansætter firmaet derfor tysktalende medarbejdere til kontoret i Danmark, og de ledende medarbejdere har taget ekstra tysktimer.
”I Danmark er vi gode til at tænke i hele løsninger, hvor tyskerne ofte tænker på den opgave, de sidder med lige her og nu. Det giver os nogle fordele,” siger Helle Meinertz, dansk konsul i München.
Endelig er der muligheder via Goethe Instituttet i København. På dette link, er der inspiration at hente for at lære tysk: http://www.goethe.de/ins/ca/lp/lrn/wlg/deindex.htm
Der er såmænd kun 229 millioner mennesker i verden, der kommunikerer på tysk.
Et gran salt
Som det fremgår af ovenstående er mulighederne tilsyneladende legio. Der er imidlertid et gran salt til hele sprogindlæringsprocessen. Samtidig med, at vi nu skal påbegynde undervisningen i 5. klasse, er det en kendsgerning, at det samlede lektionstal er blevet beskåret i 8. og 9. klasse. Skal regering og forligspartiernes intentioner om at styrke faget tysk blive en realitet, må der en ekstra time til i det mindste i 9., men også gerne i 8. klasse. Det er i folkeskolen grunden lægges for det fremtidige valg af tysk i det videre uddannelsesforløb. Kommunalpolitikere må derfor opfordres til at indse, at flere timer i udskolingen er en nødvendighed.
