Tysk og fransk i skolen

Blog

Hvordan differentierer vi undervisningen i tysk?

Fredag 30.1. 2015 afholdtes på CBS i København en konference over temaet ”Hvordan differentierer vi undervisningen i tysk i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser?” I nedenstående en situationsberetning.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

#Fil 1Konferencen blev arrangeret i samarbejde mellem Tysklærerforeningen for Grundskolen (på fotoet fra venstre Carl Kinze) Sproglærerforeningen (Elenore Duarte), Goethe-Institut Dänemark (Petra Klimaszyck), Tysklærerforeningen for Gymnasiet og HF (Lise Høyer ) og Handelsskolernes Tysklærerforening (Lars Køhler Lindegaard). Endelig var TLFGs tidligere formand Peter Bruhn Jepsen medarrangør. Programmet strakte sig fra det teoretiske over til det praktiske og blev økonomisk støttet af Goethe Institut, Dänemark, Botschaft der Bundesrepublik Deutschland, Kopenhagen, samt Copenhagen Business School!

Tysk og fransk i skolen

#Fil 2

Ca. 80 deltagere fra de forskellige uddannelser, desværre færrest fra folkeskolen, var de interesserede lyttere og aktive deltagere i konferencen, hvor pressechef på den tyske ambassade, Marko Linz bød velkommen. Herpå tog en sprudlende professor og rektor for RCU, Hanne Leth Andersen, over med temaet ”Fælles mål i folkeskolen og differentieringsmuligheder på forskellige uddannelsesniveauer”. Det vil føre for vidt her at komme ind på de mange interessante temaer, HLA kom omkring, men referencen til 10 motivationsbud for sprog kan give en og anden noget at tænke over:

• Vær selv et godt eksempel

• Etablér et godt forhold til eleverne

• Støt elevernes sproglige selvtillid

• Gør sprogtimerne interessante

• Støt elevautonomi

• Differentier undervisningen

• Støt elevernes resultatorientering

• Inddrag målsprogets kultur i undervisningen

• Skab en behagelig og afslappet atmosfære i undervisningen

• Tilpas opgaverne til niveau, situation og mål

Med referencen: Dörnyei & Csizer 1998, Jane Vinter 2014

Det samme gælder forsåvidt dette slide, hvor der ses på elevforventninger til den daglige undervisning:

#Fil 3

Jens Rasmussen, professor, DPU/ Århus Universitet og en af fædrene til undervisningsministeriets publikation “Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen” talte om ”Målstyret undervisning og undervisningsdifferen-tiering” og betonede bl.a. i sit indlæg: ”Baggrunden for ændringen af de Fælles Mål er, at vi fra international forskning ved, at arbejdet med mål, evaluering og feedback har stor betydning for elevernes læring. Klare og præcise læringsmål er med til at give læreren et tydeligt billede af, hvad eleverne skal lære – og billedet skal være styrende for de undervisnings-mæssige beslutninger.” Foranstående blev derpå grundigt belyst med reference til forskellige forskningsresultater. Formiddagen blev afsluttet af fagkonsulent i gymnasiet Bente Hansen, der med praksiseksempler blev støttet af Anne Langager Thomsen, Roskilde Gymnasium med temaet ”Studiefællesskaber og differentiering i praksis.”

Workshops

Efter frokost kunne der vælges mellem forskellige workshops om differentiering: Christina Hellensberg, UCC, "Sigt og ram plet! – om potentialeorienteret undervisning i tysk", Mathilde Nygaard Beck og Christina Hove, ”1.g´ere skal turde bruge sig selv og det tyske sprog”, Nana Michelsen, ”Mere liv og bevægelse i tyskundervisningen med IT og Medier – udvid læringsrummet og tilgodese flere elever” samt Karin Kühnel, Goethe Instituttet, ”Stationenlernen als Methode zur Binnendifferentierung am Beispiel der Goethe-Materialien”.

I alle tilfælde var der tale om, at ordet workshop kom til udtryk i dets bedste betydning. Deltagerne var ikke kun lyttere, men også aktive.

#Fil 4

Der var tale om sprudlende indlæg, der gav deltagerne praktiske erfaringer og ideer med hjem til morgendagens undervisning. Jeg er ret sikker på, at de fleste deltagere allerede nu har sat kryds i kalenderen for den 29. januar 2016, hvor arbejdsgruppen atter vil lægge sig i selen for et aktivt brobygningsarrangement. Der er så kun at håbe på, at muligheden for kursusdeltagelse for folkeskolens lærere til den tid vil være ændret så meget, at folkeskolens tysklærere vil udgøre en stor del af deltagerne. Det fortjener initiativet bag, og det fortjener ikke mindst folkeskolelærerne.