Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det lyder som en selvfølgelighed, at man lærer mundtlighed gennem mundtlighed. Samtidig er det måske mange tysklæreres største udfordring: At få gang i en samtalestruktur, hvor alle taler med mange. Men mindst lige så vigtigt er det at skabe kommunikative aktiviteter, hvor eleverne oplever, at de virkelig har brug for sproget og udveksler ægte oplysninger. At snakke med hinanden i undervisningen skal helst - som i ”den virkelige verden” - være forbundet med en form for overraskelse og oplevelsen af at få noget nyt at vide. Hvorfor ellers lytte?
I den sammenhæng er jeg en stor tilhænger af kommunikative spil, da de netop kan skabe rum for den autenticitet, som man ofte savner i begyndersprog. Forudsætningen er, at spillet indeholder klare og synlige kommunikationsmål og et indbygget krav til interaktion: Alle skal sige noget, og alle har brug for at lytte til det, de andre siger. Samtidigt skal der være hjælp i form af faste ord og vendinger - det kan helt konkret være taleark til at lægge på bordet. Mundtlige øvelser skal forberedes godt, hvis de skal lykkes.
Spil giver eleverne mulighed for at afprøve strategier og hypoteser
Vi (Ruth Winterberg, lærer på VSD Balling skole og jeg) satte os for at observere elevernes mundtlighed i tysk i Ruths 8. klasse. For at fastholde aktiviteterne optog vi dem ved at placere et kamera med mikrofon på de borde eleverne arbejdede ved, eller vi optog håndholdt. Det gav os mulighed for efterfølgende at iagttage hvordan eleverne tacklede situationen - fx: Hvor meget tid gik der med at finde ud af spillereglerne? Var øvelsen for svær eller passende? Hvilke kommunikationsstrategier brugte de? En af aktiviteterne var ”indkøbsspillet”. Det består af 4 ens indkøbslister med i alt 36 varer og 36 spillekort med billeder af disse varer. Det handler så for eleverne, der sidder i grupper på 4, om at ”købe” de varer der er afkrydset (9 forskellige krydser på hver liste). Har man kortet, svarer man positivt, har man det ikke, svarer man negativt.
Hast du Salat?/Haben Sie Salat?
Nein, habe ich leider nicht… Aber natürlich! etc.
Samtidig med at eleverne bruger og træner enkle, tyske hverdagsvendinger, får de mulighed for at afprøve hypoteser: Mon man kan sige: Hast du some Hackfleisch? Eller hvad med Danke, bitte - hvis man ikke lige kan huske at det hedder vielen Dank? Og ja: Det er altid bedre at opfinde udtryk, bruge arme og ben eller sige et ord på engelsk end at tie stille! Netop i denne proces er (masser af) fejl helt naturlige og nødvendige. Hvis eleverne har overskud, kan de måske udtænke selvstændige svar: Hast du Marmelade? Nein, das haben wir am Montag! Hast du Eis? Nein, es ist ein Schuhladen! Et vigtigt kriterium for det gode spil er som sagt, at eleverne kan føle sig trygge og få hjælp i form af faste vendinger - men samtidig også mulighed for at være kreative og selv finde på nye, sproglige strukturer, som læreren måske ikke lige har introduceret.
Spil træner chunks
I et andet kortspil (afprøvet med andre elever), ”Willst du mit..”, skal eleverne i grupper på tre eller fire samle par med billeder af steder og aktiviteter (mindst 24 x 2 kort): svømmehal, cafe, museum, cykeltur, fodboldbane, shoppingcenter etc. På den ene side af kortet står der ”Willst du mit..” på den anden side er der et billede med tekst: fx en svømmehal og teksten ”…in die Schwimmhalle”. Idet eleverne skal spørge hinanden for at samle par, træner de igen enkle chunks som Willst du mit ins Cafe?/Hast du Lust ins Cafe zu gehen? og Ja, gerne! eller Ich kann leider nicht. Også i dette spil er der mange variationsmuligheder til mere selvstændige tilføjelser: Klingt gut! Eine gute Idee! Wann? Montag? Ich freue mich! ELLER Ich habe keine Lust! Ich habe keine Zeit! etc.. Svarmulighederne skal selvfølgelig trænes og igen helst understøttes med taleark på bordet.
Spil træner gambitter
De små spildialoger indeholder en vigtig drivkraft i sprogtilegnelsesprocessen: Netop hverdagsvendinger giver eleven en følelse af at kunne noget, der kan bruges – nemlig at udtrykke sig enkelt og reagere på en spontan og ægte måde. Samtidig er de mange gentagelser, der afprøves i forskellige sammenhænge, som bekendt en af de vigtigste søjler i sprogtilegnelsen. Spil træner også turtagnings- og pausesignaler som fx du bist dran, also, ach so og Moment mal. Sådanne gambitter, små ord og vendinger som viser, at man har en aktiv rolle, er samtalens olie, som Birgit Henriksen udtrykker det – og, som hun også pointerer, et overset ordforråd. Hvis sprogeleven mangler gambitter, hæmmer det kommunikationssituationen.
Spil kan optages og analyseres
Netop den mundtlige dimension i sprogundervisningen er svær at observere og analysere. Videooptagelsen kan derfor være en effektiv måde at indfange situationer på: Var instruktionen letforståelig, var de kommunikative mål tydelige? Afprøvede eleverne hypoteser - og hvilke? Brugte eleverne talearkene - eller brugte de andre sproglige strukturer? Læreren kan også bagefter bruge optagelserne aktivt i undervisningen og dermed sammen med klassen fokusere på sproget og korrigere på en konstruktiv måde. Det lyder måske som en krævende evalueringsform, men optagelserne giver netop læreren mulighed for at undersøge sin egen praksis. Klasserummet er et spændende læringsrum - og også de mundtlige aktiviteter fortjener at blive fastholdt.
Dette indlæg tager udgangspunkt i artiklen ”Hast du some Hackfleisch? – aber natürlich” i tidsskriftet Sproglæreren, nr. 1, 2014, ”Mundtlighed”.
Litteratur:
Birgit Henriksen: Det oversete ordforråd? I: Byram, Gregersen, Henriksen, Holmen, Lund, Olsen og Stæhr (2009): Sprogfag i forandring. Pædagogik og praksis. Forlaget Samfundslitteratur
