Nej til gruppeprøver i fremmedsprog!

Bred politisk opbakning til modernisering af folkeskolens prøver

Efter at have nærlæst rapporten indser jeg, at dens indhold er helt i overensstemmelse med de synspunkter, der fremkom da Tysklærerforeningen for Grundskolens medlemmer evaluerede gruppeprøverne.

I Kvalitetsstyrelsens materiale henvises til , at DAMVAD-rapporten peger på, at prøvetiden især for de fagligt svage elever blev for lang, fordi de havde svært ved at fylde tiden ud på en hensigtsmæssig måde. Endvidere påpegede nogle af de interviewede elever, at det var en ulempe, at de ikke kunne styre de andre gruppemedlemmers arbejdsindsats.

Rapporten kan i sin helhed læses her: http://www.ktst.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF13/Dec/131212%20Evaluering%20af%20forsoeg%20med%20folkeskolens%20proever%20skoleaaret%202012%202013.pdf

Man tillægger altså rapportens få udtalelser fra elever større betydning end de øvrige og væsentlige konklusioner, hvoraf  jeg skal tillade mig at fremhæve nogle få væsentlige punkter:

• I langt størstedelen af tilfældene forløber gruppedannelsen uden de store problemer.
• Stort set alle lærere og censorer har samtidig været tilfredse med den måde, grupperne er blevet dannet på.
• Det understreges i rapporten, at eleverne er vant til at samarbejde med hinanden om at få løst en opgave og en praktisk problemstilling. De fleste interviewede lærere har oplevelsen af, at samarbejdet mellem eleverne har fungeret godt. De nævner også, at flertallet af eleverne selv er gode til at fordele taletiden og oplægget mellem sig under prøven. De elever, der mestrer dette, klarer prøven godt, idet de formår at bygge videre på hinandens udsagn og dermed får udnyttet prøvetiden optimalt til at vise deres faglige kunnen.
• De interviewede lærere understreger, at brugen af it virker overbevisende, og at der kunne være et potentiale i at anvende it endnu mere i fremlæggelserne i fremmedsprogene. Det ville i givet fald være med til at understøtte elevernes sproglige arbejde og i mange tilfælde give eleverne noget konkret at støtte sig til, mener lærerne.
• Ifølge lærere og censorer i spørgeskemaundersøgelsen er fordelene ved gruppeprøven især, at elevernes præstationer bliver styrket og gør prøveformen mere virkelighedsnær.
• Eleverne selv føler en større sikkerhed under prøven, da de har en eller flere personer at samtale med, og fordi prøveformen giver dem en samlet oplevelse af, at det er lettere at være til prøve.
• I de grupper, hvor samarbejdet fungerer godt, er det, ifølge de interviewede lærere, muligt for eleverne at komme mere rundt om emnet, end det ellers havde været muligt ved de traditionelle prøver. Samtidig vurderer lærerne, at den længere eksaminationstid gør det lettere at forberede bredere spørgsmål til prøverne, fordi der nu er mere tid til eleverne. De bredere spørgsmål giver eleverne bedre muligheder for at vise deres faglige kunnen.
• Nervøsiteten mindskes, når den enkelte elev ikke føler sig alene, og lærerne oplever færre situationer, hvor ”klappen går ned” for den enkelte elev.
•  … at prøvesituationen i højere grad afspejler den måde, eleverne arbejder på i den daglige undervisning.
• Hvad angår ulemper nævnes det blandt andet: Hverken lærere eller censorer har noteret særligt mange ulemper ved den nye gruppeprøve.
• Prøvetiden er for lang, når gruppen er større end to.
• Prøvetiden ved gruppeprøven i fremmedsprogene opleves, ifølge de interviewede lærere og elever, som længere end ved de traditionelle prøver, fordi eleverne samlet set har mere tid.
• Et flertal af de interviewede lærere i fremmedsprog, der har haft elever oppe til gruppeprøven, anbefaler derfor, at gruppen maksimalt består af to elever.
• Endelig mener hver tredje elev fra prøven i fremmedsprogene, at eksaminationen bliver for lang. Det gælder især de elever, der har været oppe i tremandsgrupper.
• Det er en byrde for samarbejdet under prøven, hvis de enkelte deltagere ikke kan regne med, at de andre både involverer sig i det forberedende arbejde og møder forberedte op til selve prøven.
• Spørgeskemaundersøgelsen viser, at omkring 69 procent af lærerne og censorerne oplever en øget motivation blandt eleverne.
• Eleverne forklarer, at de på en kommende arbejdsplads også forventes at være samarbejdsorienterede og i stand til at arbejde sammen om at løse en given problemstilling. I den sammenhæng peger eleverne desuden på, at de ser en fordel i, at gruppeprøven ruster dem til en ungdomsuddannelse.
•  ”De meget nervøse elever får mere ro under eksaminationen og har derfor mulighed for at få bragt deres faglighed mere i spil, end de ville kunne under den traditionelle prøveform. ” (Lærer).

For mig at se er det en ommer! At få svage elevers reaktioner skal afholde et flertal af elever fra, at prøven kan afspejle den daglige undervisning og lægge op til en relevant prøveform. Det kunne let og elegant fortsættes med, at man ved fremtidige forsøg kunne tage hensyn til og udvikle de forhold, der beskrives som negative i rapporten, så de hen ad vejen kunne blive til positive holdninger.

Der er ingen grund til – heller ikke her – at gå tilbage til ”den sorte skole”, hvor alt skal gøres måleligt, at sprogundervisningen bliver ren ”kassetænkning”, hvor det vil være mest praktisk at sætte eleverne til at udfylde huller i en tekst. 

Dagens fremmedsprogsundervisning er levende, engageret og udadvendt. Det bør prøverne også være.