Nu skal vi sproge!

#Fil 1

Hvem taler? Med hvem? Om hvad?

I bloggen ”ord, ord, ord” [http://www.folkeskolen.dk/547620/ord-ord-ord ] fokuserede jeg på, at et basalt ordforråd er grundlaget for at kunne udtrykke sig, men sprog er jo mere end ord.

Jeg husker, hvorledes den tyske filosof Jürgen Habermas for år tilbage præciserede, at man skulle gøre sig klart: Hvem taler? Med hvem? Om hvad? I hvilken situation? Hvor taler man? Og med hvilke talemidler? Det er ikke tilstrækkeligt at have tjek på eksempelvis ordforråd og sætningsopbygning.

Det er derfor naturligt, at man (også) i begynderundervisningen tager udgangspunkt i eleven selv og elevens egen situation og erkender, at eleverne allerede har en fornemmelse af, hvordan man tilegner sig et tredje sprog. Dansk er kommet ind med modermælken. I engelsk har eleverne fra i år gjort erfaringer fra 1. klasse og ved derfor noget om, hvordan man tilegner sig et fremmedsprog. Den erkendelse skal der naturligt bygges videre på, når tysk nu påbegyndes som obligatorisk fag fra 5. klasse.

Det vil være naturligt, at der ikke fra begyndelsen af undervisningen fokuseres på den sproglige opmærksomhed. Læs det blot som den traditionelle grammatikundervisning.

Eleven skal fra starten have en fornemmelse af, at sproget bruges til noget, at der kommunikeres. Eleven vil snart opdage, hvilke behov, der er for at udtrykke sig yderligere, hvorved han/hun koncentrerer sig om at få fyldt hullerne ud, idet der søges efter nyt ordforråd og måder at udtrykke det på.

Det betyder ikke, at der ikke skal trænes. Hvis man med tiden vil oparbejde et korrekt og flydende sprog, skal der en automatisering og varieret gentagelse til. Det er en erfaring, vi kender fra vort eget modersmål. Ja selv efter mange år som sproglærer lærer vi til stadighed nye ord. Det gælder ikke kun for de fremmedsprog, vi beskæftiger os med, men også for vort modersmål.

Bindende kompetencemål

Det forventes i henhold til de bindende kompetencemål, at eleverne ved udgangen af 9. klasse ”kan kommunikere på tysk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog”, at ”eleverne kan kommunikere på tysk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog” og at ”eleverne kan forstå og anvende forståelse for kultur”.

Eleverne må med andre ord have en forståelse af, ”so ist es bei uns - wie ist es bei euch?”, så arbejdet med sproget sættes ind i en meningsfuld og for eleverne erkendelsesmæssig sammenhæng. Det er i den forbindelse vigtigt, at eleverne opbygger de lytte- og læsefærdigheder, der er forudsætningen for at kunne udtrykke sig meningsfyldt mundtligt såvel som skriftligt. Ordforrådet må opbygges gennem varierede undervisningsformer, så der opbygges en vis dybde i forståelsen eller sagt, som Karen Lund udtrykker det i bogen ”Sprogfag i  forandring – pædagogik og praksis” kapitel 3 side 101: ”Disse principper, der ligger bag sprogudviklingen, og de selektioner sprogbrugere foretager i sproget, fortæller os hvorfor grammatikundervisning som isoleret aktivitet ikke duer til noget. Grammatikundervisning isoleret fra det indhold og de semantiske og pragmatiske funktioner grammatikken skal tjene, er ikke vejen frem hvis formålet er at lære grammatik. Sprogbrugerne er nemlig ikke primært optagede af at grammatikalisere deres sprog; de er optagede af at semantisere og pragmatisere deres sprogbrug. Deres ærinde er ikke at blive gode til grammatik, men at blive effektive og hensigtsmæssige til at kommunikere mundtligt som skriftligt og receptivt som produktivt.”

Der er med andre ord mange gode grunde til, at vi nu skal sproge den lige fra 5. klasse!