Tysk og fransk i skolen

Blog

Nytårsforsæt?

Undervisningsminister Christine Antorini var i programmet ”Spørg regeringen” på P1 den 15. december 2014. Lars Løkke Rasmussen var hos Cordua & Steno den 18. december 2014 på Radio 24syv. En ting er de enige om. Tysk er af mange grunde et vigtigt sprog. Jeg tror heller ikke, at Antorini og Løkke er i tvivl om, at hvis man skal blive dygtig til fremmedsprog, er det nødvendigt med tid til fordybelse og træning. Det ville derfor være herligt, om de to politikere som nytårsforsæt ville have en styrkelse af tyskundervisningen begyndende i folkeskolen, hvor kimen til den fortsatte uddannelse lægges. I indlægget er transskriberet Antorini og Løkkes udtalelser i de to radioprogrammer.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Programmet ”Ring til regeringen!” Havde den 15.12.2014 klokken 12.15 Undervisningsminister Christine Antorini i studiet. Formand for Tysklærerforeningen kom igennem og stillede bl.a. nedenstående spørgsmål:

Tysk og fransk i skolen

”For det første vil jeg sige, at vi med fornøjelse i Tysklærerforeningen for Grundskolen har set, at tysk er blevet obligatorisk fra 5. klasse. Men ser man på det timetal, der er tildelt i forhold til tidligere, så har eleverne på nuværende tidspunkt i 8. og i 9. klasse kun tre ugentlige lektioner efter de nye vejledende timetal. Det er ganske enkelt for lidt, hvis man skal efterkomme de krav, som stilles ved folkeskolens afgangsprøve mundtligt og skriftligt. Hvad vil du gøre ved det, Antorini?

Antorini: Det er jo altid en konkret afvejning, når vi ønsker at styrke fag med mindre eleverne skal have endnu flere timer end det timeløft, de allerede har fået nu. Så er man jo nødt til at prioritere.

Det vi har gjort er, og det er jeg glad for, at I også anerkender i Tysklærerforeningen,  at det er bedre, at eleverne starter tidligere med fremmedsprog i undervisningen. Det er det, de gør nu, hvor de vælger mellem tysk og fransk allerede i 5. klasse og ikke i 7. klasse, og de er simpelthen også mere parate til indlæring af fremmedsprog på det tidspunkt.

Så er det rigtigt, at vi fordeler timerne hen over årene, så hvis man vil have ekstra tysk, så skal det være som valgfag enten, fordi skolen tilbyder det eller sammen med ungdomsskolen. Så det er et valg at sige, det styrker tysk, at de starter tidligere, men det er det, vi har kunnet finde plads til inden for den timeramme, der er.

Flemming Nygaard: Det vil altså sige, at du ikke agter at gøre noget ved den kendsgerning det er, at eleverne vil få vanskeligt ved at opfylde de krav, der stilles til folkeskolens afgangsprøve?

Antorini: Det er jo noget, vi kommer til at følge, fordi vi med tysk lige som med andre fag har haft faggrupper med lærere og praksisforskere inden for fagene inde over for at  kigge målene for Fælles Mål igennem, og der er jo også kommet nye Fælles Mål for faget tysk, som jo også kommer til at afspejle sig i prøverne, så vi kan jo helt konkret følge, hvad det betyder for deres faglighed, og jeg håber, at det, at vi starter tidligere, selv om det er med det samme timetal, der bliver fordelt anderledes, så også kan se et fagligt løft, så jeg synes alligevel, vi skal give det en chance. Vi starter med det tidligere, og vi følger fagligheden”.

Flemming Nygaard: ”Nu har jeg løftet pegefingeren”!

Anne Henderson (studievært). ”Jeg vil gerne stille et opfølgende spørgsmål, fordi en af Flemming Nygaards pointer er – og det er jo ikke så mærkeligt, når han er tysklærer – at tysk er enormt vigtigt, og at Tyskland  er et af vores største eksportmarkeder, hvis det ikke er vores største på nuværende tidspunkt, og vi er færre og færre, der faktisk taler et ordentligt tysk, så skulle man ikke opprioritere netop det sprog?”

Antorini: ”Det er blevet opprioriteret i og med, at alle elever obligatorisk skal have enten tysk eller fransk. Alle skoler skal tilbyde tysk eller fransk, og det betyder faktisk meget, at de får det tidligere end i 7. klasse, hvor det startede før.

Anne Henderson: Det er klart, og det er jeg enig med dig i.

Antorini: … og det er det, vi kigger på, når vi går ind og kigger … og i øvrigt også arbejder med indholdet af faget for der er kernekompetencer, men vi arbejder også med, hvordan man kan udvikle pædagogikken omkring samfundsforståelse og kultur med videre, for at vække interessen. Og det betyder forhåbentlig, at mange flere får lyst til, hvis de har interessen og for eksempel fortsætter i gymnasiet, at de også får tysk som et hovedsprog videre, for det er faktisk et utrolig vigtigt sprog ikke mindst for Danmark, fordi Tyskland er så stor en samhandelspartner.

En glad Lars Løkke Rasmussen modtog på Christiansborg Cordua & Stenos Bismarckpris 2014 - DM i Realpolitik. I udsendelsen taler Løkke Rasmussen bl.a. om Venstres "tysklandsstrategi". Udsendelsen gik i luften den 18. december på Radio24syv kl. 10.05.

Cordua/Steno spørger: Hvor meget er du optaget af de tysk-danske forhold?

Løkke svarer blandt andet: Jeg foreslog i forbindelse med 25. året for Berlinmurens fald, at vi skulle lave en egentlig tysklandsstrategi, som handler om at opruste vores diplomatiske tilstedeværelse på vores handelskontor. Tyskland er ubetinget vores største samhandelspartner, og kigger man tættere ind på Tyskland, vil man se, at det er den nordlige del af Tyskland, der trækker det hele. Der er et kæmpe potentiale ved at være mere til stede i Tyskland. Vi optager alt for få på vores universiteter for at studere tysk sprog. Det her er taget fra min hukommelse, men kan det passe, at det i år er to til tre hundrede der er immatrikuleret til tyskstudier på de danske universiteter? Det er ikke nok.

Selvfølgelig glæder jeg mig over, at tyskerne også taler bedre og bedre engelsk. Det kan jeg jo mærke, når jeg kommer der selv nu i forhold til for tyve år siden, men det er jo altid en fordel at kunne tale sproget på det eksportmarked, man er ude på, og der vil være en kæmpe konkurrencefordel for Danmark, hvis vi får øget vore tyskkundskaber, så det så vi meget gerne. Så jeg foreslog faktisk – og Berlingske Tidende ofrede også en lille bitte artikel på det – en 5-punktsplan, som vi gerne vil tage hul på, hvis vi skulle få chancen for at komme i regering igen.