Snæver eller bred fremmedsprogsmodel?

Det er helt legalt at en interesseforening slås for sine interesser. Faren er at en sådan forening ikke har tilstrækkelig forståelse for helheden.

Præcis sådan fremstår Tysklærerforeningen for Grundskolen i sin argumentation for en særlig styrkelse af tysk i grundskolen efter foreningens møde med Folketingets Uddannelsesudvalg i går.

Foreningen ønsker i fuld alvor at tysk skal være obligatorisk 2. fremmedsprog, og så skal eleverne kunne vælge et tredje fremmedsprog; hvilke er ikke præciseret. Desuden mener foreningen at tysk gradvis skal rykkes længere og længere ned i skolen indtil det startes i 1. klasse. Det betyder i praksis at tysk og engelsk skal sidestilles selv om Tysklærerforeningen for Grundskolen noget hyklerisk påstår at engelsk fortsat skal være 1. fremmedsprog.

Som forening for både engelsk-, tysk- og fransklærere har Sproglærerforeningen et noget bredere syn på en fornuftig fremmedsprogsmodel. Vi mener det er pjat at anfægte at engelsk er det oplagte første fremmedsprog. Det er samtidig højt prioriteret i Sproglærerforeningens sprogpolitik at alle elever skal kunne vælge mellem tysk og fransk som obligatorisk 2. fremmedsprog. I alle de lande vi sammenligner os med, giver man eleverne noget at vælge imellem når 2. fremmedsprog starter. At have en valgmulighed er i høj grad vigtigt for eleverne motivation. Tysklærerforeningen for Grundskolen ønsker således at vælge for eleverne i stedet for at lade eleverne selv og deres forældre foretage et valg som sikrer at eleverne kommer i gang med deres 2. fremmesprog med god motivation.