Tysk og fransk i skolen

Blog

Spørgsmål til og svar fra Christine Antorini

Lærernes kompetence og udviklingen af samme er højt prioriteret i Tysklærerforeningen for Grundskolen. Vi fandt det derfor vigtigt i en tid, hvor der er afsat 1 milliard på finansloven (fra 2014-17) og en million fra Mærskfonden at få præciseret nogle enkle spørgsmål om lærernes videreuddannelse. Spørgsmålene fremgår af brevet til undervisningsminister Christine Antorini. Det skulle være en ren fornøjelse, hvis kolleger i bemærkningerne til denne blog (se nederst) kunne komme med eksempler på henholdsvis, hvor og hvordan lærernes kompetenceløft frem mod linjefagskompetence i 2020 vil forløbe.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

SPØRGSMÅL

Tysk og fransk i skolen

27.08.2014

Kære Christine Antorini.

Du udtaler i Politiken den 10. juni 2014 på et spørgsmål, der drejer sig om elevernes indlæring og timetal bl.a.: ”Derfor er lærernes kompetenceløft og mere varieret undervisning vigtig«, siger Christine Antorini og henviser til, at alle lærere i 2020 skal være uddannet, så det svarer til linjefagskompetence i de fag, de underviser i”.

På vegne af Tysklærerforeningen for Grundskolen (TLFG) vil jeg derfor bede dig besvare nedenstående spørgsmål:

  • Er der fra ministeriets side lagt en plan for lærernes videreuddannelse frem mod 2020, så der sker det omtalte kompetenceløft?
  • Hvem skal forestå denne uddannelse?
  • Skal videreuddannelsen ske inden for lærernes normale arbejdstid?

Ovenstående spørgsmål bygger bl.a. på henvendelser fra tyskkolleger til TLFG.

Kolleger har gjort opmærksom på, at det i nogle kommuner har været vanskeligt at skaffe tilstrækkeligt kvalificerede lærere til at varetage tyskundervisningen – især på begyndertrinnene (5. og 6. klasse).

Det har på nogle skoler resulteret i, at lærere uden tilstrækkelige kvalifikationer er blevet sat til at undervise i tysk ud fra devisen ”begynderundervisning – det kan da klares af alle” eller ”det drejer sig jo kun om en lektion om ugen”. Det er naturligvis en fatal misforståelse.

Det er især vigtigt, at elever i begynderundervisningen præsenteres for fagligt og pædagogisk kompetente lærere. Det er undervisningen her, der er afgørende for elevens videre forhold til faget.

I den europæiske undersøgelse ”The Early Language Learning in Europe Project” (ELLiE 2011) evalueres tidlig sprogstart med fokus på elevens læring. Der påpeges bl.a. her, at den tidlige sprogstarts succes er afhængig af lærerens kompetence.

Det er naturligvis dejligt, at undervisningsministeriet har afholdt to seminarer (København og Aarhus) om tidlig sprogstart og forenklede fælles mål. Men de to seminarer forslår intet, hvis vi ser det på landsplan.

Jeg håber, at du finder tid til at besvare ovenstående og ser frem til at høre din reaktion.

Med venlig hilsen

Flemming Nygaard

SVAR

01.09.2014

Kære Flemming Nygaard 

Tak for din e-mail fra den 27. august 2014 om kompetenceløft i folkeskolen.

Jeg er meget enig med dig i, at det er vigtigt, at lærere i folkeskolen har faglig specialisering i de fag, de underviser i. Med folkeskolereformen er det derfor også blevet indført, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at alle elever i folkeskolen inden 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de fag, de underviser i (kompetencedækning). Målsætningen gælder alle fag og alle klassetrin.

Med aftalen om kommunernes økonomi for 2014 blev det aftalt, at der i 2014-2020 afsættes i alt en mia. kr. til kompetenceløftet af lærere og pædagoger i folkeskolen. Midlerne kan anvendes til en række prioriterede indsatsområder; linjefagskompetence, understøttelse af øget inklusion, klasseledelse, løbende faglig opdatering, specialistkompetencer inden for bl.a. læsning, matematik, specialpædagogik og dansk som andetsprog samt øvrige særlige indsatsområder som fx øget anvendelse af it i undervisningen. Derudover skal kommunerne anvende midlerne under hensyntagen til de pejlemærker, som et partsudvalg for ef­ter­uddannelse har udarbejdet til inspiration for den lokale udmøntning af midlerne.

Kommunerne skal udarbejde en samlet plan for kompetenceudvikling i folkeskolen, hvori anvendelsen af midlerne inden for de prioriterede om­råder for lærere og pædagoger fremgår. Planen skal være tilgængelig på kommunens hjemmeside.

Med de nye arbejdstidsaftaler, som trådte i kraft 1. august 2014, er det den enkelte skoleleders ansvar inden for rammerne af kommunalbestyrelsens mål og rammer og skolebestyrelsens principper – og gennem dialog med lærerne – at tilrettelægge lærernes arbejdsdag, herunder tid til kompetenceudvikling.

De statslige midler til kompetenceudvikling kan alene anvendes til at finansiere de direk­te udgifter forbundet med efter- og videreuddannelseskurser for lærere i folkeskolen og for pædagoger, der deltager i folkeskolens aktiviteter, dvs. selve kursusudgiften.

Regeringen og KL aftalte i kommuneøkonomiaftalen for 2014 yderligere, at kommunerne med afsæt i den afsatte mia. kr. samt kommunernes eksisterende midler løfter kompetencedækningen fra ca. 80 pct. til et niveau på mindst 85 pct. i 2016 og mindst 90 pct. i 2018 – opgjort på kommuneniveau.

Regeringen og KL er enige om løbende at følge op på kommunernes realisering af kompetenceløftet og udmøntningen af midlerne. Der gøres særskilt status i økonomiforhandlingerne for 2016 og 2018.

Regeringen og KL drøfter i 2018 det resterende løft til 95 pct. kompetencedækning under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader.

Jeg vil benytte lejligheden til at nævne, at ministeriet bl.a. er ved at få udarbejdet et inspirationsforløb i tysk med fokus på fremrykket sprogstart.

Med venlig hilsen

Christine Antorini