Blog
Vi er alle i samme båd
Den gamle revyvises omkvæd får fornyet indhold, når man betragter tyskindlæringssituationen på universiteterne, gymnasierne og i folkeskolen.
Den ene institution skubber til den anden ovenfra og ned – og nederst har vi folkeskolen, tyskundervisningens arnested.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Universiteterne
Den 8. april var der i Politiken et indlæg med rektor for RUC Hanne Leth Andersen. I interviewet plæderede hun for, at ”undervisningen skal vendes på hovedet”, idet der med de studerendes forringede forudsætninger er et behov for at ændre kurs i forhold til undervisningsformerne. Det skyldes bl.a., at de studerende efterspørger en mere anvendelsesorienteret undervisning men også, at der er behov for undervisning i akademisk skrivning, tekstlæsning og andre studietekniske færdigheder.
På en konference om brobygning mellem uddannelsesinstitutionerne i 2013 viste lektor Peter Colliander fra CBS eksempler på, hvorledes studerende i faget tysk har tydeligt forringede præstationer i forhold til tidligere. Det gælder specielt sprogfærdigheden. Og hvad skyldes dette? Undervisningen på gymnasierne?
Gymnasier og HF
I tidsskriftet ”WissensWert”, der udgives af Tysklærerforeningen for gymnasiet og HF, udtaler foreningens formand Mette Hermann i bladets leder maj 2014: ”Som på universiteterne oplever vi også i gymnasiet, at eleverne ikke har de samme kompetencer som tidligere. At læse en tekst er for mange elever svært, og mange har slet ikke lært, hvordan man læser lektier. Som følge af det store optag i gymnasiet er der ofte også store faglige niveauforskelle, som netop i et fag som tysk oftest er meget udtalte. Dertil kommer, at det faglige niveau i tysk siden reformen simpelthen er faldet. Eleverne kan mindre end tidligere, og som underviser skal der mange didaktiske krumspring til for at leve op til læseplanernes krav.”
Folkeskolen/Grundskolen
I folkeskolen er der netop gennemført en ny lov, der fra 1. august giver eleverne obligatorisk tysk fra 5. klasse. Politikerne taler om, at loven giver eleverne bedre mulighed for at tilegne sig tysk, hvilket er en sandhed med modifikationer.
Det er logik for burhøns, at der er en sammenhæng mellem den tid, der er til rådighed for læring og det udbytte, eleverne får af undervisningen.
Hvor eleverne tidligere havde 4 vejledende lektioner i 8. og 9. klasse, har de nu kun 3 lektioner om ugen. Der tildeles 1 vejledende lektion i 5. klasse og 2 lektioner i 6. klasse samt 3 lektioner i 7. klasse. Og det skal så føre til en højnelse af tyskundervisningen!?
De afsluttende prøvekrav er pt. de samme som tidligere, men enhver med logisk sans vil kunne se, at 3 lektioner i de sidste klasser er for lidt til at højne elevernes sproglige kundskaber.
Vi står i øjeblikket i en overgangssituation, hvor nogle elever har påbegyndt undervisningen i tysk i 7. klasse i 2014 og hvor bemærkninger til loven i den sammenhæng udtrykker i § 8 stk. 3: ”For elever, der i skoleåret 2014/15 begynder i 7., 8. eller 9. klasse, finder de hidtil gældende vejledende timetal for tilbudsfagene tysk eller fransk fortsat anvendelse." Eleverne skal i den sammenhæng i henhold til de vejledende timer have 3 timer i 7. klasse, og 4 timer i 8. og 9. klasse. På trods heraf er der stadig nogle kommuner, der kun vil tildele disse elever 3 lektioner på de pågældende klassetrin. Det bør lærerne reagere overfor. Det samme gælder, når talen kommer på de kommende 7. og 8. klasser i skoleåret 2015/16 samt de kommende 7. klasser i skoleåret 2016/17.
Ses der specifikt på lektionstallet for elever, der i sommer er begyndt i 5. klasse, skal tysklærerne forsøge at bearbejde beslutningstagerne (forældre og politikere), så eleverne også fremover får rimelige uddannelsesvilkår. Ønsker man at prioritere elevernes sproglige kunnen, må der også afsættes tid til det.
Uden tidsmæssigt rimelige vilkår vil den dårlige spiral fortsætte med, at eleverne ikke opnår de færdigheder, der efterspørges i gymnasiet og på universiteterne.
Det går ikke at have en holdning, der udtrykker, at ”det går nok alt sammen”. Det er nu, der skal skabes opmærksomhed, hvis det skal have effekt fremover og som Jarløv udtrykker det i ”Ja til sprog” i 2009: ”Sprogkompetencer skal vedligeholdes og udvikles ligesom at interessen for sprog skal sprudle blandt børn og unge.” – eller som undervisningsministeriet formulerer det i guiden ”Den nye folkeskole”: »fremmedsprogene er vigtige for at kunne begå sig i det globale samfund« Udsagn, der bør tages alvorligt!
