Pædagogik på kanten

Blog

Overraskende indhold i den digitale dannelse på p-tech skolerne

Digital dannelse er som forventet i centrum på de amerikanske p-tech-skoler. Men nogle af elementerne heri er meget overraskende

Publiceret Senest opdateret

Pædagogik på Kanten

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

To vigtige mål med de amerikanske p-tech skoler (ligesom med de danske t-klasser 1959-75) er dels at løfte marginaliserede elever fra ressourcesvage miljøer til bedre uddannelse og velbetalte jobs, dels at sikre samfundets behov for flere unge med STEM-kompetencer (naturfag-, teknologi-, IT, ingeniør- og håndværksområderne). Et andet fokusområde er - ligesom i den danske folkeskole - IT-dannelse. Det forstås på p-tech skolerne i høj grad som "good digital citizenship", altså en vinkling på IT som en demokrati-, fællesskabs-, bæredygtigheds- og medborgskabsfremmende instans. En række konkrete elementer heri er forventelige: projektorientering, hands-on forløb, erhvervspraktik, samarbejde med lokal- og civilsamfundet, problembaseret undervisning, tværfaglighed, anvendelse af engineering principper (problemer identificeres, drøftes og løses ved i fællesskab at konstruere konkrete designs, software og apparater), osv. De særlige IT-fag, man møder er fx programmering ("coding") i fx Java og Python, operativsystemer, animation, cyber sikkerhed, IT-networks, programmering af droner og robotter, mv. Eleverene har dog også en række traditionelle fag som engelsk, historie og idræt. Man anvender mentorordninger, coaching, styrkebaserede tilgange og tutoring (= lektiehjælp) og rækker ud til familierne, fx med IT-undervisning til forældre. Lærerne arbejder tæt sammen i teams og følger eleverne i mange år - og er samtidig godt efteruddannede i deres fag. Mere overraskende er det faktisk at mange af IT-lærerne, typisk i forbindelse med faglige oplæg og diskussioner,  bevidst fastholder en række helt klassiske undervisningsmetoder: "dialogorienteret klasseundervisning med brug af almindelig tavle og kridt" (næsten som i Olga Dysthes begreb om "det flerstemmige klasserum"), "fagligt stof, der skal læses i alm trykte bøger" og "matematik- og programmeringsopgaver uden andre hjælpemidler end papir og blyant". Spændende og tankevækkende kombination og gammelt og nyt på skoler, der ellers er spækket med ny teknologi overalt !