Blog
Kan man få statsstøtte til at udregne 4,25 gange 9½?
Fordelingen af 500 mio. kr. til indkøb af IT-programmer er godt i gang. Med overskriften hentyder jeg til, at det vil være en god ide at få drøftet, hvilke programmer der er relevante for skolerne at anskaffe. På materialeplatformen(1) kan man orientere sig om, hvilke matematikprogrammer der er med i tilskudsordningen.
Fagbladet FOLKESKOLEN 19/2012 er et temanummer om digitale læremidler i undervisningen og indeholder en række yderst relevante artikler om inddragelse af IT i undervisningen.
Et interessant samarbejde mellem lærer Lis Zacho og didaktikforskeren Morten Misfeldt er beskrevet i en af artiklerne. Som noget helt centralt peger de i artiklen på at digitaliseringen af matematikundervisningen sender matematikundervisningen i to retninger. It gør det muligt at automatisere færdighedstræningen, så lærerne kan koncentrere sig om fagets mere kreative sider, fx ved at arbejde med dynamiske geometriprogrammer. Men den automatiserede færdighedstræning risikerer at blive et mål i sig selv og dermed blive et tilbageskridt.
Det er nødvendigt at matematiklærerne får drøftet hvilke kriterier de skal til lægge til grund for indkøb af programmer. Når det er formuleret, må skolerne gennemse listen af tilskudsberettigede programmer og vurdere programmernes kvalitet.
Jeg har studeret listen over tilskudsberettigede programmer og er ikke imponeret. Jeg ved godt, at det er meget dyrt at udvikle programmer og efterfølgende få dem implementeret, men jeg undrer mig over at der stadig er forlag der udgiver programmer, hvis hovedindhold er færdighedstræning tilført lidt lyd og lidt animation.
Langt de fleste skoler har adgang til både tekstbehandling og regneark. I danskundervisningen er tekstbehandling for længst blevet et must. Det troede jeg også at regneark ville blive i matematikundervisningen, men det er ikke sket. Det hænger sammen med at regneark ikke er så intuitive som tekstbehandling er for eleverne.
Ved de afsluttende prøver i matematik i sommeren 2011 var det muligt at løse geometriopgaver med et dynamisk geometriprogram. Besvarelserne blev bedre og tog mindre tid. Eleverne kunne koncentrere sig om forståelsen af opgaven frem for at bruge tid på konstruktionsteknik med passer, lineal, vinkelmåler og blyant. Jeg håber at matematiklærerne på skolerne har fangede signalet om, at det vil være en rigtig god ide at inddrage et dynamisk geometriprogram i matematikundervisningen. Det kan enten købes via tilskudsordningen eller downloades gratis fra nettet.
En anden type programmer er de såkaldte CAS-programmer (Computer Algebra System), der kan foretage store beregninger samt løse enkle og komplicerede ligninger. De er ideelle til undersøgelser og rapporter/skriftlig matematik. Populært sagt kan man både skrive og beregne i et CAS-program og skal ikke bruge formeludtryk og cellereferencer som i et regneark. Indtil videre er der kun et enkelt CAS-program på materialeplatformen, nemlig programmet MatematiKan fra forlaget MATEMATIK.
Der er stor spændvidde i programmerne på materialeplatformen: Der er velkendte træningsprogrammer. Kendte lærebøger er gjort digitale men tilført billeder, lyd og annomation. Nyudviklede spil tilfører måske undervisningen nye muligheder. Endelig er der et par enkelte nye bud på inddragelse af it i matematikundervisningen: styringsprogrammer til robotter fra LEGO, samt Matematikkens Univers fra forlaget MATEMATIK. Begge programmer udmærker sig ved en undersøgende og eksperimenterende tilgang til undervisningen.
Ikke at forglemme så er der i FOLKESKOLENS temanummer en omtale af en undersøgelse af, hvor mange lærere der finder deres materialer gratis på nettet. Det er overraskende mange. Det er fristende at finde materialer på nettet, men ikke alle er brugbare. Mange af dem er udviklet i enten USA eller England og er udtryk for en helt anden undervisningstradition end den danske og så er de på engelsk. Det sidste burde ikke være et problem. Omvendt er der bestemt mange gode hjemmesider med ideer, som kan tilføre undervisningen nye muligheder. Et enkelt eksempel kunne være hjemmesiden fra Universitet i Cambridge (2).
Alt i alt skal det blive spændende at følge med i, hvordan matematikprogrammer fremover inddrages i undervisningen og om det får betydning for udviklingen af nye undervisningsmaterialer. Vil eksempelvis bøger få en mindre plads i undervisningen?
1 Materialeplatformen: https://materialeplatform.emu.dk/materialer/index.jsp
2 Universitet i Cambridge: http://nrich.maths.org