Et skridt frem og to tilbage

Foto: learnupon.com

Længe har jeg villet skrive et indlæg om læreruddannelsens corona-hverdag, og hermed tilbyde indsigt i, hvordan de forskellige tiltag har påvirket den daglige færden på campus og den umiddelbare generelle status på de studerendes velbefindende. Men efter den seneste udvikling føles det lettere omsonst, for nu står vi i endnu en nedlukning. Og hvad kommer det så til at betyde helt konkret for os studerende, som har eksaminer i denne og næste uge og tilmed praktikken i januar?

Nok skal denne blog ikke handle om corona; det har jo desværre bare en stor betydning for vores samfundsliv og dermed bl.a. mit liv som studerende, hvorfor det er svært at undgå at inddrage det. Jeg kan ikke længere udtale mig om, hvad jeg synes der gøres bedst hvordan, for jeg står – ligesom så mange andre – i ingenmandsland, og afventer blot instruktioner.

En ting er dog sikkert, og det er, at femte semester føles tomt. Inden længe skal jeg for anden gang i praktik, og mens jeg heldigvis nåede at besøge min praktikskole og observere i uge 49, har jeg desværre ikke megen motivation eller indsigt i, hvordan det kommer til at forholde sig eller hvordan jeg skal forberede mig.

Faktum er, at skolen er og forbliver et hotspot for corona – det er næsten umuligt at holde afstand, fordi undervisning og læring er særdeles afhængigt af imitation og at kunne aflæse mimik og gestik. Og jovist, udefrakommende kan ganske snildt påstå det modsatte, og selv har jeg haft samme holdning, indtil jeg fik muligheden for at komme ud og undervise fast på en skole. En yderst lærerig oplevelse og mulighed for at opleve min egen virkelig rolle som lærer i praksis, hvilket jeg længe har samlet mod til at gennemføre.

Folkeskolens læringsrum er yderst skrøbeligt og hviler især på de mellemmenneskelige interaktioner og relationer, der udspiller sig i forbindelse med undervisning. Det samme er gældende for al slags undervisning uanset niveau, men på læreruddannelsen opfattes vi jo som selvstændige aktører, der er i stand til at balance studielivet og derved imødekomme forventninger, som er for eget bedste i vores fremtidige erhverv. Derfor har det også været så svært at være motiveret siden opstarten i sommers, for alt har bare være så firkantet, distanceret og tomt; og det har været svært at mærke eller opleve en konkret progression i sit studie eller hverdagsliv, når man den ene dag får en oplevelse af at ”yes! nu kører det” og den næste dag ”nå nej – corona”. Vi er ikke vant til at begrænse os selv; vi er vant til at stræbe, udfordre og hige efter nye oplevelser, der kan udvikle os.

At blive begrænset har en enorm stor indflydelse på motivationen og dermed evnen til at kunne finde mening i hvad det er, man foretager sig og samtidig være omstillingsparat hele tiden! Og det er også det vi oplever nu; endnu en gang må vi se i øjnene, at der skal evalueres,reguleres, justeres og vi må træde to skridt tilbage. 

Ligesom så mange andre, har jeg mange planer for mit kommende år og dermed snart mit sidste år på lærereuddannelsen; om lidt afslutter jeg mit andet undervisningsfag – tysk – og mens jeg det seneste halvanden år har forberedt og glædet mig til dette øjeblik, føles det desværre nu problematisk. Min plan om et semester i udlandet er også sat på standby, og lige om lidt er jeg færdiguddannet lærer. Og hvad så? Hvilken virkelighed træder jeg mon ud i?

Og selvfølgelig skal vi passe på hinanden – jeg fortæller blot om mine tanker i forhold til mit studie, som jo fylder meget i min dagligdag, livsførelse og udvikling som person. Det er også det, som jeg finder meget fascinerende ved lærerjobbet. Jeg har foretaget mange nye tiltag på det seneste i forhold til at få lov til at mærke lærerpraksis, så jeg kan udvikle og forme min vej – det har længe været mit ønske at debutere, men netop processen og ”modningstiden” har været vigtig, for at jeg kunne samle mod til at stå ved det hele og mig selv. Det er en vigtig erkendelse; for man skal ikke bare gå ud og få et vikarjob el.lign., fordi andre siger, at det er underligt andet, nu når man studerer til lærer, men man skal give sig tid til at blive klar til at kunne anerkende og erkende lærerjobbet – det sker ikke bare over én nat og der opstår mange udfordringer og tvivl undervejs. Men hver ved optur følger nedtur, og det mærker jeg især nu. 

Desværre står vi alle overfor en del og forskellige udfordringer særligt i øjeblikket, men fælles er, at vi er nødt til at afspærre nogle områder, og finde nye veje. Pudsigt at dette finder sted ved jul, jvf. ordets gammelnordiske betydning ”drejning” [1].

[1] https://symbolleksikon.lex.dk/jul