Blog
Første uge i 1. Praktik
Tankemylderet har meldt sig – hvilken slags lærer vil jeg være, og hvordan virkeliggør jeg mine tanker og hensigt?
Foto: eva.dk
Den første uge i 1. praktik i hhv. en 7. og 8. klasse er gennemført. Og der er vist ingen tvivl om, at jeg er overvældet af indtryk, tanker, idéer og bekymringer – men nu med lidt erfaring.
Min praktikmakker og jeg har i mange uger forberedt og snakket frem og tilbage om ’er det bedst at gøre det sådan her?’ eller ’hvad hvis tidsplanen ikke holder?’, og samtidig været nervøse og rædselsslagen for, at vores forberedelse ikke ville være nok.
Og da den første dag var overstået, var vi begge to så drænet for energi, at vi slet ikke kunne kapere, at sådan ville det være i fem uger.
Bare det at træde ind på lærerværelset og indgå i lærerfællesskabet var nervepirrende. Jovist, for nogen kommer det hele naturligt, men for mit vedkommende, har jeg op til denne praktik haft et vanvittigt tankemylder, og mit hoved har været fyldt af videns- og færdighedsmål, undervisningsdifferentiering, klasseledelse, relationskompetence og meget mere.
Jeg har slet ikke kunnet slippe det, for jeg ville så gerne være og have det hele med. Men det kan man altså ikke i første omgang.
Siden min opstart på læreruddannelsen, har jeg forberedt mig til dette øjeblik – jeg har haft brug for at danne mig et fundament for, hvad det egentlig vil sige at være lærer. Jeg har tvivlet alt for mange gange, for ansvaret for 26 elevers læring er alligevel et stort pres.
Ikke desto mindre, viser det sig nu, hvor vigtigt det er at huske på, at det hele ikke kun handler om læring, men ligeså meget at indgå i sociale relationer og danne sig sit eget verdensbillede. For hvordan hjælper man eleverne bedst muligt ud på deres færd i verden?
På trods af første-dags-helvedet, blev vi i ugens forløb mere sikre i vores roller, vi fik langsomt men stabilt etableret en rytme, en selvsikkerhed og forståelse for dynamikken i at være lærer.
Jeg aner stadig ikke hvorvidt min undervisning er god, men der er ingen tvivl om, at al den viden med teorier og tilgange, jeg har tilegnet mig i løbet af halvanden år på læreruddannelsen, har givet mig et godt og uundværligt fundament. Foruden ville jeg ikke vide, hvordan jeg skulle håndtere de personlige spørgsmål, der er opstået undervejs.
Med det sagt, har vi stadig lang vej endnu. Men et skridt ad gangen.