Tid til refleksion

Foto: wallpaperflare.com 

Det er nu omtrent en måned siden, at fjerde semester blev afsluttet. Med digitale løsninger kan man nå langt – selv så langt, at man nu kan kalde sig dansklærer (i hvert fald fagligt og ikke praktisk, for det er trodsalt ude i den virkelige verden, at min lærerrolle formes) og glæde sig over at flere vigtige, men store fag er blevet afsluttet i en større eksamensopgave, som man tilmed kan lære og udvikle sig af.

Fjerde semester har været turbulent men lærerigt; hurtigt afsluttet og forbi, men det er også nu, at jeg begynder at kunne kæde meget indhold fra forskellige fag fra forrige semestre sammen.

Jeg indser nu, at jeg alligevel har lært og gennemgået meget, som gradvis har tilføjet flere og flere byggesten til fundamentet som fremtidig lærer.

Det meste giver mening nu.

Og det er alligevel ikke altid alt, som man skal kunne forstå.

Da jeg startede med at studere til lærer, følte jeg mig oftest overvældet og tildeles frustreret over al den information, tilgange og opfattelser, som jeg blev præsenteret for. Og jeg kunne ikke helt se det i større perspektiv i forhold til hvordan jeg skulle implementere det i praksis – der var mange ”hvad nu hvis", opstillede scenarier og hypotetiske antagelser, som jeg funderede over, og som jeg ikke kunne finde endegyldige svar på. Hvilket jeg også oplevede undervejs i min første praktik; jeg kunne bruge lang tid på at finpudse og forsøge at nytænke og gøre det bedre, og være kritisk overfor mine valg. Og det er jo en fordel det meste af tiden, men jeg blev også tit lettere irriteret over, at jeg ikke bare kunne slippe det.

I år har jeg haft større tiltro til mig selv.

Måske skyldes det, at fag fra første år officielt er blevet behandlet og afsluttet, og jeg har kunnet mærke, se og forstå en større sammenhæng med praktikken og de fag, som jeg har haft i tredje og fjerde semester.

Det er som om, at der er mange spørgsmål og underen, som har lagt sig til hvile på en naturlig men næsten ubevidst måde.

Jeg tænker især på den store eksamensopgave, der beskæftiger sig med lærerens grundfaglighed under navnet ”Pædagogik og Lærerfaglighed”: selvvalgt emne men med inddragelse af teorier fra de tre obligatoriske fag.

Denne opgave bestod af at analysere og diskutere en praksisoplevelse i et handlingsorienteret perspektiv, og dermed forsøge at sætte ord på hvad var det, der skete i den pågældende situation, hvorfor og hvordan og hvordan bør, kan og skal man handle? Og ja, netop igen opstår der dette opstillede scenarie med fiktive antagelser, men denne gang har jeg faktisk kunne koble egne personlige og faglige vurderinger ind i sammenhængen og derudfra forstå og kunne håndtere det på en helt anden måde end tidligere. Der er både blevet inddraget didaktiske overvejelser, faglige, pædagogiske og og socialkonstruktionistiske indgange.

Det mest centrale har jo så været, jamen hvad ser vi, hvad gør vi ved det og hvordan forbedrer vi det?

Og det er jo dét, som jeg føler det meste i læreruddannelsen handler om. Vi vil gerne gøre det bedre, forbedre og fornye hele tiden i alle aspekter.

Nytænkning og innovation er trendy, men jeg ved også, at der er de, som kan ty til det traditionelle (inklusiv mig selv), for det hele handler alligevel om situeret sammenhænge, hvor vi forsøger at tilpasse alt til det enkelte individ for at fremme størst muligt potentiale fremfor det omvendte, som det var før i tiden – så derfor er det ikke altid en selvfølge at innovation er det mest optimale. Og det har jo både sine fordele og ulemper, men det kan man snakke længe om.

Summa summarum er, at der ved som så meget andet findes forløsning(er) på alt.

Og til nuværende og fremtidige lærerstuderende eller de, som overvejer at påbegynde læreruddannelsen, fordi det egentlig virker interessant og man måske har lidt praksiserfaring, men ikke er helt sikker på, hvad det vil sige at studere til lærer: giv det tid.

Undervejs kommer der måske mange øjeblikke, hvor man forvilder sig selv, og tanker, opfattelser og realitet ikke altid er i overensstemmelse, men det er alt sammen en del af at udvikle sig med tiden og finde ud af hvad man mener om det hele og kunne handle og agere derudfra.