Kære Liberale. Det er os, der skal redde skolen

Kære Liberale

Det er op til os, der sidder her i dag at redde skolen!

Det lyder måske voldsomt, men det er ikke desto mindre, sådan jeg ser det.

Det er op til det liberale Danmark at redde den danske folkeskole.

Redningen består af mere fornuft og mere frihed. Mindre regulering. Mere faglighed, mere dannelse og mere forældreindflydelse.

Den danske folkeskole er i krise.

I stedet for at svømme rundt i alt det, der ikke fungerer, bør vi starte et andet sted. Vi kan starte med at spørge os selv:

Hvad er det egentlig skolen skal? Hvad skal den være? Og hvem skal den være noget for?

Børn, går primært i skole for at tilegne sig kundskaber og viden.

Gennem skolen, lærer børn at forstå verden, at bedømme den, fortolke den, beregne den og aflæse den. Viden og kundskaber gør dem i stand til at finde vej, at handle og træffe beslutninger. At blive selvstændige, tænkende og frie.

Kundskaber er magt!

Dette er vigtigt! Kundskaber giver magt over ens eget liv.

Skolen er ikke bare et sted, vi opholder os, mens vi venter på at blive voksne! Og skolen er noget fundamentalt andet end fritid – skolen er et sted for stræbsomhed, flid og indsigt.

Når et barn på seks år træder ind i skolen, sker for barnets egen skyld. Skolen er en gave, vi giver til børn. Hvordan denne gave senere skal bruges, bestemmer barnet selv, når han eller hun en dag bliver voksen. Det er ikke op til os, at bestemme!

Hvorfor siger jeg alt det? Er det ikke indlysende? Nej, det er det ikke!

Folkeskolen er ved at gå i opløsning. Voksne, der tilsyneladende ikke har bedre ting at give sig til, har hængt deres kedelige og bagstræberiske idéer ned over folkeskolen så længe, at den ikke kan kende sig selv. Den ved ikke, hvad den skal være. De siger, det er nyt og moderne. Men det er alt sammen set før. Staten vil omfavne barndommen og hele dens væsen. Staten, borgeren og familien bliver ét.

Men det går ikke! For når skolen skal gøre alt og være alt, holder den op med at være skole. Murene falder ud til siderne, og stolene står alene tilbage. Så begynder det at regne. Det er rigtige børn, det går ud over. Det er dem, der bliver våde. De får nu lidt af det hele: Lidt lektielæsning. Lidt underholdning. Lidt bevægelse. Men skolen er der ikke meget tilbage af.

Derfor skal vi finde tilbage til det, der er skolens væsen.

Børn går i skole, for deres egen skyld. Ikke for staten. Det er vores ansvar – som de voksne – nidkært at udvælge den mest relevante viden, og præsentere den for dem. De skal have udleveret nøglen. Til viden, verden, kultur, historie, videnskab.

Men skolen er ikke og skal ikke være alt i børns liv. Det med, at skolen skal skabe hele mennesker er den værste misforståelse i nyere dansk skolehistorie. Vi bliver ikke hele af at være i skolen. Vi bliver hele mennesker af at deltage i livet i alle dets facetter. Vi er med vores familier. Vi går til sport eller musik. De store børn kan arbejde i fritiden. De har venner. De små børn kan sidde med en ven og tegne vigtige tegn i sandet bag et skur. De har hemmeligheder. Det hele liv opstår i mødet mellem forskellige verdener – ikke ved at forsøge at presse hele verden ind i skolen.

Så hvad gør vi nu? Nu står vi her:

Folkeskolereformen har ikke løst de problemer, der var. Det er gået, som vi sagde, det ville. Men vi kommer ikke videre ved at blive ved med at skælde ud. Og sådan set vil vi jo hellere have en god skole, end vi vil have ret! 

Derfor skal vi lægge arm med de gamle partier – S, V, R. Vi skal vride skolen ud af konkurrencestatens kløer. For godt nok er staten i konkurrence, men det berettiger ikke staten til at gøre mennesker til midler.

Folkeskolen er ikke en form, man hælder børn ind i, og ud marcherer borgere, der er formet i statens billede – klar til at indtage deres roller som skatteydere og produktionsmedarbejdere i velfærdsstaten. Folkeskolen er FOLKETS skole – og derfor skal folket have meget mere at skulle have sagt.

Skolen skal være en skole for livet – men skolen er ikke hele livet!

Vi vil have frihed til skolerne, så de selv kan bestemme, om de skal være heldagsskole eller ej.

Vi skal have selveje.

Vi skal have mere magt til forældrebestyrelserne.

Frit skolevalg.

Universitetsuddannelse til lærerne.

Vi skal sige NEJ til vold. Mobberen må skifte skole, mens den mobbede kan blive.

Vi skal have respekten for kundskaberne og dannelsen tilbage.

Når børnene forlader en god skole – uanset om det er en folkeskole eller en fri grundskole, så er de også i stand til at vælge mellem forskellige ungdomsuddannelser. Det kan unge mennesker i andre lande, så det kan danske unge selvfølgelig også! I Danmark har vi bildt ungdommen ind, at hvis ikke man kommer i gymnasiet, så er alt tabt! Det er selvfølgelig noget vrøvl! Unge mennesker, er forskellige, og det skal ungdomsuddannelserne også være. Der skal være helt forskellige uddannelser med forskellige og klare krav – og man skal altid og til enhver tid kunne komme videre, hvis man er dygtig nok! Om lidt starter forhandlingerne om gymnasiet, og ved at insistere på faglighed og forskellighed, har vi fået sat en helt ny dagsorden.

Men det starter med en god grundskole.

Vi har en velfungerende sektor af frie grundskoler i Danmark, og det er værd at glæde sig over. Men folkeskolen skal også med! 80 % af danske børn, går i folkeskolen.

I respekt for barndommen skal vi bruge skoletiden med omhu, og give børnene alt det bedste fra videnskabens verden – og så skal de have deres fritid i fred.

Frie børn, leger bedst!

Rigtig godt landsmøde!