Uddannelse koster - men hvordan betale? En centralt spørgsmål i USA's valgkamp

I videnssamfund som Danmark og USA med livslang læring og "uddannelse fra vugge til krukke" beslaglægger skole og uddannelse af gode grunde en stor del af økonomien. Men som Obama har sagt "If you think education is expensive just you wait and see how much ignorance costs!" I forlængelse heraf kan man sige, at det er vanvittig dyrt, at hundredetusinder af mennesker er arbejdsløse, at vi har store restgrupper, der er droppet helt ud af uddannelsessektoren og arbejdsmarkedet og er endt på overførselsindskomst  i en suppedas af psykisk og fysisk sygdom, narko- og alkoholmisbrug, kriminalitet, radikalisering og marginalisering. Endnu mere grotesk bliver regnskabet, når man samtidig kan konstatere en stigende mangel på arbejdskraft med kompetencer indenfor fx håndværk, IT, hi-tech, robotteknologi, undervisning, pleje og omsorg. Det gælder både USA og Danmark. Som jeg har nævnt i denne blog, så har man i USA under Obamas 8 år, iværksat en række skoleinitiativer, fx P-tech- og KIPP-skoler, der stræber efter at løse begge problemer i ét hug: formindske marginaliseringen og manglen på arbejdskraft ved at uddanne ”de unge på kanten” så de kan "fill in the gap".I USA skal man selv betale for al uddannelse efter folkeskolen, mens al uddannelse stort set er gratis i Danmark. Og ovenikøbet får de danske studerende SU. I USA lyder det som utopi, "too good to be true". Folk her vil simpelthen ikke tro på at det kan lade sig gøre – men Bernie Sanders, der i starten af valgkampen havde vældig vind i sejlene – gjorde faktisk den danske model med gratis uddannelse til et hit i sin kampagne. Amerikanske unge, der tager en videregående uddannelse, ender nemlig ofte i bundløs gæld, så det tog kegler blandt dem.  De unges gældsfælde er blevet til et stort emne i valgkampen. Hillary har overtaget Bernies løsning: det offentlige må betale en større del af udgifterne og der må indføres et system, hvor det bliver gratis at uddanne sig, hvis man kommer fra familier med almindelig eller lav indkomst. Trumps svar er at indføre begrænsninger på hvor hurtigt man skal betale studiegælden tilbage - og så ønsker han at presse uddannelsesinstitutionerne til at formindske adminstration, bureaukrati og ledelse så udgifterne formindskes. På tirsdag d. 8.11. får vi at se hvilken model vælgerne tror mest på !