Det er ikke iPadens skyld

De fleste børn bruger meget tid foran en skærm hver eneste dag. Både i skolen og derhjemme. Derfor er der heller ingen tvivl om, at vi bliver nødt til at forholde os kritisk til den stigende digitalisering, og jeg er fuldstændig enig med undervisningsministeren i, at vi skal have en balance mellem bøger og digitale læremidler.

Men jeg savner en diskussion af, hvorfor brugen af digitale læremidler og e-bøger fylder så meget i folkeskolen. Jeg oplever, at politikerne lige nu står i kø for at give iPads skylden for alt, hvad der er galt med folkeskolen. Min påstand er, at man fastholder et regime med at finde løsninger på de forkerte problemer. Og iPad'en er et let offer at skyde skylden på.

Computer, chromebooks, iPads og mobiltelefoner kan sagtens være gavnlige for min undervisning og for mine elevers læring, men det kræver didaktiske overvejelser. Skærmene kan ikke stå alene.

Jeg oplever ofte, at jeg ikke har tilstrækkelig tid til at forberede min undervisning. 28 lektioner om ugen betyder, at jeg i perioder må sænke forventningerne og kravene til min undervisning. Forestillingen om den veltilrettelagte, differentierede og inspirerende undervisning må vige til fordel for et hurtigt klik på en af Gyldendals undervisningsportaler. Her kan jeg som regel finde et færdigt forløb om et emne, som er relevant for min undervisning, og jeg kan kort efter stå i klassen og præsentere det for eleverne. Godt nok er der dele af forløbet, jeg godt kunne have undværet. Det kan være spørgsmål, jeg havde formuleret anderledes, en utilstrækkelig evaluering eller illustrationer jeg ikke ville have valgt. Desværre er det virkeligheden.

Det er ikke iPadens skyld, at børnene møder så mange skærme i skolen. Det virkelige problem skal findes i lærernes manglende forberedelsestid. Det kræver tid at forberede god undervisning, hvor der er sund balance mellem bøger og digitale læremidler.