Folkeskolens naturfagsrådgiver
Blog
Har vi tabt slaget om kernefaglighed?
I mandags var landets 9.klasser til prøve i udtræksfagene biologi, geografi og fysik/kemi. Tre års faglighed skal afprøves på 30 minutter i en multiple choice test. En test, der ikke er kompetence vendt, men hardcore faglig viden.
Døren lukkes og vores viceskoleleder beder eleverne tjekke ind på www.testogprøver.dk. De logger troligt ind for gud ved hvilken gang i deres tid i folkeskolen. Jeg står bagerst i lokalet, og hører en elev hviske til sidemakkeren – om 30 minutter er det overstået, tænk på dem som skal til prøve i idræt!
Prøvevejledningen
Vi har fire 9.klasser på Sølystskolen. De skal op i henholdsvis biologi, geografi, mundtlig matematik og idræt. Så jeg har set opgaverne til biologi og geografi 2018. Jeg tager udgangspunkt i biologiprøven, da jeg er fagligt bedst funderet i biologifaget. I prøvebekendtgørelsen står der:
”Der prøves i elevernes forståelse og anvendelse af faglige begreber og sammenhænge inden for fagets kompetencemål, færdigheds- og vidensmål, dog ikke alle. Eleverne prøves ikke i de fire naturfaglige kompetencer, men i begrænset omfang i nogle af fagets kompetencebaserede færdigheder. Eleverne bliver desuden prøvet i mål fra færdigheds- og vidensområderne Undersøgelser i naturfag, Modellering i naturfag og Perspektivering i naturfag, som alle er enslydende i Fælles Mål for biologi, fysik/kemi og geografi.
Eleverne prøves i, hvorvidt de kan overføre og anvende den tilegnede, grundlæggende biologiske viden om og indsigt i andre sammenhænge end de emner og problemstillinger, som de har beskæftiget sig med i undervisningen. Det enkelte opgavesæt tager så vidt muligt udgangspunkt i en biologisk sammenhæng, for eksempel “Gener”, “Klimaændringer” eller “Fødevarer”.”
I år var udgangspunkterne:
- samspil mellem mennesker og natur i biologi
- Norge og Sverige i geografi
- magnetfelter i Grønland i fysik/kemi.
Kernefagligheden
I biologi var der skruet MAX op for kernefaglighed i prøven. De emner jeg så der blev testet i var udvaskning af næringsstoffer, fotosyntese, krydsningsskemaer, respiration, lunger/ udveksling af oxygen, forædling, mitose, iltsvind, mikroplastik, bakterier/resistens, optag af NPK-gødning, fordøjelsessystemet og gærforsøg. (Jeg har jo ikke haft prøven i hånden, men blot set over skulderen på eleverne)
Har jeg i de sidste tre år undervist i overstående? Ja – men kunne eleverne svare rigtigt? Tja endnu engang er jeg sikker på, at der ikke skal gives mange 4 og 7-taller …
Er kernefagligheden tabt til tværfagligheden?
Kompleksiteten i naturfagene er ubeskrivelig i disse år. Alle elever skal til mundtlig prøve i naturfag, hvor tværfagligheden og de fire naturfagskompetencer er i fokus. De elever, som skal til prøve i udtræksfagene i naturfag, testes ydermere i fagets kernefaglighed. Vi har samme latterlige timeantal til, at eleverne får disse færdigheder, som før de nye mål og den tværfaglige prøveform.
Jeg er, som før skrevet, glad for den nye prøve. Tænker, at vi som samfund får mere ud af at sende afgangselever ud med et tværfaglig viden i naturfag. Men alt har en pris, og denne gang er prisen kernefaglighed i de enkelte naturfag. Men hvorfor så teste eleverne i hardcore kernefaglighed ???