En barm at gribe i?

I sidste uge løb karaktererne for dansk, skriftlig fremstilling ind på landets skoler. Karakterer for de besvarelser, som eleverne i 9. og 10. klasse havde produceret d. 2. maj.

Modtagelsen gav – hos nogle lærere og skoler – anledning til undren over niveauet og ifølge opslag på de sociale medier - en del greb i censors barm. Faktisk kunne man få den opfattelse, at en klasses dårlige karakterer skyldtes, at censor var ond, doven eller havde for mange opgaver.

Heldigvis nuanceredes billedet en del, og forhåbentlig tænker dansklærerne sig om en ekstra gang, inden de beslutter, hvad der er årsagen til eventuelle lave karakterer.

Kontekst

Ved opgaverne i skriftlig fremstilling skal eleven skrive ud fra en situation – enten som sig selv eller som fx en journalist eller en fiktiv person. Herudfra stilles en opgave, der fordrer en genre med de karakteristika, der hører til, en modtager og endelig et medie. I nogle opgaver skal eleverne søge informationer på internettet, i andre er det en åben og – for de fleste – god mulighed. Det lyder jo egentlig lige til, og det matcher rigtigt fint de krav, der er i kompetenceområdet fremstilling op gennem skoleforløbet.

Alligevel er det som om, det er en overraskelse for nogen, og der skrives rigtigt meget om øgede krav og skrappere vurderingskriterier.

Og ja, kravet om, at elever skal kunne søge og anvende stof på internettet, er kommet til i prøverne de seneste år, men det er ikke et nyt krav i undervisningssammenhæng. Og vi bør huske, at det er en mulighed, der er ønsket og ”råbt på” længe, ” for sådan arbejdes der jo til hverdag.” Men ud over dette søgekrav er opgaverne ikke særligt forandrede. Opgaveformuleringerne er tydelige med stilladserende underpunkter, og oplæggenes bredde er øget med forskellige multimodale genrer. Det kunne man forestille sig både var en hjælp og en inspiration?

Proces og rutine

Hvorfor er der så alligevel ærgrelse og beklagelse over elevernes karakterer – og hvilken barm skal der gribes i for at søge årsagen?

Først og fremmest skal eleverne gribe i deres egen … At skrive gode tekster lykkes ikke med et quickfix. Det er det lange seje træk. Arbejdet med skriveprocessens faser, forberedelse, skrivning, revidering og færdiggørelse – også når man er til prøve. Denne rutine bør tilegnes op gennem hele skoleforløbet. Især på mellemtrinnet må vi tage fat på forskellige skriveopgaver, der udfordrer eleverne i alle fire faser, og det klarer vi ikke med fiktionsskrivning alene. Arbejdet og overblikket udvides i udskolingsårene, og eksempler på gode modeltekster supplerer og støtter elevernes tekstkendskab kontinuerligt. Det handler ikke om at kunne mange genrer udenad, men om at kende overordnede fællestræk og ikke mindst at tage sig tid og ro til at læse opgavekravene.

Dansklærerne griber sikkert også i deres egen barm, og tænker: Har jeg nu været igennem tilstrækkeligt? Tja … det gælder om, at skabe overblik og gode rutiner. Det er klart, at der ikke længere er den samme tid til at rette, og derfor må dansklærerne på langs samarbejde om varierede former for responsarbejde. Skrivearbejdet må ligge i undervisningstiden, så det er i processen, man modellerer, udfordrer og vurderer elevernes skrivekompetencer.

Og så må vi stå sammen om at prioritere tid til arbejdet med skriftsprogskompetencen, for den er bare ikke til at komme uden om. Og heldigvis er der mange gode, gennemarbejdede og spændende besvarelser at læse!