Dansk Pædagogisk eksport - hvordan gik det?

Lærerne ved de togolesiske erhvervs- og tekniske skoler er fulde af selvtillid, når det kommer til deres egen vurdering af evner og muligheder for at igangsætte nye aktiviteter for unge i landet, der går efter at blive håndværkere og selvstændige.

Det er ét af resultaterne fra en nyligt udgivet forskningsrapport fra DPU, Århus Universitet. Undersøgelsen viser, at, når lærerne skal vurderer sig selv inden et kursusforløb, hvor danske undervisere skal indføre lærerne i nye metoder og redskaber, der kan styrke elevernes større selvforståelse og selv-kompetence (self efficacy, som er et Bandura begreb) er de kun lidt usikre, men har større tro på egne evner efter fem dages intens kursusforløb.

Positiv effekt

Selvom et spørgeskema viser at, der for eksempel er en større tro på at kunne udvikle god undervisning omkring gruppe baserede undervisningsforløb, viser flere interview dog, at lærerne er mere skeptiske. Dels er deres elever ikke vant til denne undervisningsform, da traditionen er mere envejs – lærerstyret undervisning, dels er mange lokaler slet ikke indrettet til gruppebaserede arbejds- og undervisningsformer.

De togolesiske lærere, der igennem et kursusforløb på 5 dage med danske instruktører, har helt sikkert opnået en positiv effekt, når det gælder deres self-efficacy, eller positive selvforståelse af egne evner i at kunne undervise eleverne.

Mere broget billede

Dog tegner de tilknyttede observationer og direkte interview med lærerne altså et mere broget billede af den danske pædagogiske eksport, hvor Børnefonden, der arbejder i Vestafrika og konsulent firmaet Implement, der har udviklet Drengeakademiet støttet af Løkkefonde, er gået sammen for at gennemføre et intensivt kursusforløb igennem 6 forskellige workshops.

Den største udfordring for de danske undervisere, var utvivlsomt at omstille de danske pædagogiske tanker til den togolesiske kontekst. Et hårdt pres på curriculum og eksamensorientering, der har franske rødder, kan være svært at forene med ønsket om elev differentiering og elevcentreret undervisning. Behovet for disciplin i en togolesisk klasse er noget helt andet end i en dansk klasse. Derfor er lærerne i Togo usikre på, om de stadig kan kontrollerer urolig adfærd og nå igennem til urolige elever efter kursusforløbet.

Kampen for det daglige brød

At få de togolesiske elever til at spise mindst 6 måltider om dagen, er ikke nemt at omsætte til en hverdag, hvor bare det, at få ét måltid mad om dagen, kan være en kamp. Et forsøg på at opnå ”accelerated learning” er ikke nemt at forene med et skolesystem, hvor der er klasser med omkring 50 elever, der alle forventes at få et udbytte af undervisningen. Måske er det derfor, at flere lærere efter kurset i Kara, har svært ved at forklare, om de, som undervisere, efterfølgende kan forklare, hvad der gør en underviser god nok.

Derimod er det nemmere for de togolesiske lærere, at tilegne sig redskaber og værktøjer, der ønsker at se på elevernes stærke sider. Flere lærere var glade for de måder man kan støtte eleverne i, at tro på sig selv, og fokusere på de elementer i undervisningen, der giver god energi og er med til at styrke elevernes selvværd og følelse af mestring.

At sætte eleven i centrum

På mange måder er det lykkes for Børnefonden og Implement at pege på en anden måde for lærerne ved de erhvervs tekniske skolers og deres muligheder for at arbejde med de unges styrkesider og egen kompetencer. At sætte eleverne i centrum og få dem til at tro på sig selv, var en af de vigtigste effekter for lærernes udbytte af kursusforløbet i Togo.

Det var ikke kun lærerne ved de tekniske erhvervsskoler, der deltog i kursus forløbet i Kara, Togo, også skolernes ledere, de lokale undervisnings inspektører, samt embedsmænd fra det togolesiske undervisningsministerium var med i hele forløbet. Noget af et scope fra arrangørernes side. Det tegner godt, når kursets resultater efterfølgende skal gøres til virkelighed.