Sponseret indhold: Tysk er ikke en uddød dinosaur. Tværtimod.

Tyskfaget er kommet ud i et veritabelt tovtrækkeri. I et blogindlæg her på Folkeskolen.dk fremsatte en lærer synspunktet: ”Tysk er en uddød kompetence”, og at faget bør nedlægges. Siden da har både forældre, forskere og Folketinget udtrykt standpunkter i debatten. 

Som tysklærere og forfattere til lærebøger til tysk, er vi rigtig glade for, at der er fornyet opmærksomhed omkring betydningen af tysk i grundskolen - og i samfundet generelt. Debatten viser, at de fleste er enige om, at faget tysk er vigtigt. Af mange grunde.

Et tæt naboskab

Tyskland og Danmark deler en fælles historie. Dette var fx tydeligt i starten af maj, hvor der var lys i danske vinduer for at markere befrielsen. Der er mange andre vigtige nedslagspunkter i den fælles historie og den fælles kultur. Og de er vigtige at kende, for at vi kan forstå os selv som nation og vores forhold til omverdenen. 

Som naboer handler vi med hinanden, og dansk industri har brug for, at danskere kan tysk på et tilstrækkeligt højt niveau. Direktør for Tænketanken EUROPA og tysklandsentusiast Lykke Friis siger i et interview med bladet Gymnasieskolen:

"Sproget er nemlig nøglen, der lukker op for verden og dermed kulturforståelse. Selvom man sagtens kan begå sig i Tyskland på engelsk, så er det gennem det tyske sprog man kommer tæt på hinanden. Det er i dette møde fordomme og stereotyper udfordres og nedbrydes. I sidste ende er det opskriften på en fredelig sameksistens."

Når disse argumenter er lagt frem, er det i vores øjne utrolig vigtigt, at debatten ikke blot bliver en positionering af forskellige holdninger. Der skal handling til. Og her kan vi alle bidrage.

Sæt smil på tysk 

Det er ofte retorikken omkring tyskfaget, om den tyske grammatik, som påvirker elevernes indtryk og oplevelse af tysk i en negativ retning. Derfor er det vigtigt, vi gør det klart for eleverne, at det i tysk ikke gælder om at tale et fuldstændig korrekt sprog, men om at kommunikere og gøre sig forståelig. Det er nemlig sejt at tale tysk og skal ikke sammenlignes med engelsk!

Det er vores erfaring, at eleverne grundlæggende er positive overfor at lære tysk. De er nysgerrige, lydhøre og samarbejdsvillige i timerne. Vi har ofte oplevet, at elever, der har haft problemer med at lære engelsk, blev glade for tysk. Tysk er mere mundret for en dansker, hvorfor eleverne heller ikke oplever samme afkodnings- og staveproblemer, som de gør i engelsktimerne.

Hvad skal der til for, at flere elever vælger tysk i gymnasiet? At flere vælger at læse tysk på universitetet? Vores svar er simpelt. At flere elever i grundskolen oplever tysk med et smil!

Tysktimerne er et kulturmøde med tysktalende unge i tekster, musik og film, som vores elever kan spejle sig i. Og det er sjovt! Men det er også vigtigt at møde unge tysktalende i virkeligheden eller at have kontakt med en venskabsklasse. Derfor bør der i Folkeskolen skabes bedre vilkår for, at eleverne fx på udvekslingsture oplever, at dét, de har arbejdet med i flere år, faktisk har båret frugt. 

Man høster som man sår

Det er ingen hemmelighed, at det også er udfordrende at lære tysk. Ligesom det er udfordrende at lære at stå på hænder, at bevise Pythagoras´ sætning eller at skrive et essay. At lære et sprog kræver en vedvarende indsats fra eleverne – og fra læreren, som er en vigtig rollemodel.  

Som tysklærere skal vi både have det faglige overskud til at motivere eleverne med en varieret undervisning og vise dem gennem vores eget engagement i faget, at tysk er toppen af poppen. Det gør vi gerne!  Men vi har også brug for opbakning fra både kollegaer og skoleledelse. 

Tysk har brug for at blive talt op og tænkt med. Det er fx vigtigt, at tysklæreren er med, når der er forældremøde, for vi vil gerne fortælle om, hvordan der undervises i tysk i dag. Hvis vi skal blive ved med at levere denne undervisning, har vi også brug for, at skoleledelserne stiller ressourcer til rådighed til fx inspirationskurser, ordentlige læremidler og efteruddannelse. 

Tysk skal prioriteres. Nu. Det er altafgørende.

Jacob Chammon og Lore Rørvig er begge tysklærere og læremiddelforfattere. De står bag grundsystemet til tysk “Momo”, hvor der er særligt fokus på kulturforståelse, mundtlighed og elevernes engagement.