Hvorfor har vi ikke ordblindevenlige skoler i Danmark? I Storbritannien har man gennem de seneste 20 år haft fokus på at kvalificere skolehverdagen for ordblinde elever og skabt ordblindevenlige skoler. Indsatsen har været en succes, og man kan undre sig over at Danmark ikke har forsøgt sig med samme systematiske tilgang?
Tror vi, at vores børn og unge er født med et særligt digitalt DNA? Børn og unge er ikke født med et særligt digitalt DNA. Sådan siger Ole Sejer Iversen, der er professor i Child-Computer Interaction på Aarhus Universitet, og som i flere år har argumenteret for, at teknologien er et grundvilkår i vores moderne liv. Og at vi derfor er forpligtede til at uddanne vores børn og unge til det liv og den verden, de skal ud og leve i.
Ellers har de jo ikke en chance! Når mere end 30 procent af eleverne på 8. årgang ikke kan erklæres uddannelsesparate, er der akut brug for at gå nye veje i den danske grundskole.
Læs op for oplevelsens og fællesskabets skyld Oplæsning skal ikke kun handle om dialogisk læsning og sproglig opmærksomhed. Læs op for dine elever, fordi det bidrager aktivt til børns forståelse for hinanden, og fordi oplæsning bidrager til fællesskabsfølelsen.
Stillelæsning er ikke for begyndere På mange skoler giver man plads til daglig stillelæsning, fx i et læsebånd, for at få eleverne til at læse mere. Men er stillelæsning altid en god ide?
Skoler har brug for ordblindevejledere Jeg er uddannet audiologopæd fra Københavns Universitet og har sammen med lektor Elisabeth Arnbak gennem to skoleår fulgt ordblinde elever og set på deres brug af oplæsningsstøtte i læsning og ordforslag i skrivning.
Det er absurd, at vi lever i et samfund stærkt præget af en digitalisering, som vi ikke forstår Vi hedder Lauritz Christian Holme og Mads Villum Nielsen. Vi er gymnasieelever på Allerød Gymnasium og så har vi udgivet en undervisningsbog om kodning på Forlaget Alinea.
Litteraturen skal være et frirum – og arbejdet med den skal ikke foregå med en tjekliste Jeg hedder Amanda, og det første blogindlæg fra Alinea bliver serveret af mig. Jeg er specialestuderende på KUs danskstudie, og så arbejder jeg hos Alinea. Indlægget her tager udelukkende udgangspunkt i mine egne oplevelser med litteraturundervisningen i folkeskolen, og senere i gymnasiet, og skal ikke forstås som en generel kritik af danskundervisningen i grundskolen. Tværtimod som et håb om, at tilgangen er anderledes nu eller at den kan blive det.
