Hvorfor har vi ikke ordblindevenlige skoler i Danmark?

I Danmark kan vi hente masser af inspiration hos vores engelske naboer. Og vi skal turde være nysgerrige. Hvad betyder det at være en ordblindevenlig skole? Hvilke forandringer kræver det? Og kan det løfte alle elever – ikke kun de ordblinde?

Det prøver jeg at svare på her.

I Storbritannien er ordblindeforeningen British Dyslexia Association en stærk organisation, der gennem de seneste 20 år har arbejdet systematisk med at gøre skoler til det, de kalder ’ordblindevenlige skoler’. Det sker via et toårigt program, som certificerer dem til at bære titlen.

For at blive en ordblindevenlig skole skal skolen arbejde med fire nøgleområder:

• Skoleledelse og organisering
• Undervisningskvalitet
• Skabelsen af et ordblindevenligt læringsrum på skolen
• Skole-hjem-samarbejde

Skoleledelsen skal tage ansvar

Det vigtigste er, at hele skoleledelsen går ind i arbejdet og påtager sig ansvaret for indsatsen. Ledelsen skal fx formulere retningslinjer for, hvordan alle ansatte involveres, og hvordan skolen følger og evaluerer de ordblindes udvikling. Desuden skal de formulere, hvordan forældrene inddrages, ligesom skolen aktivt skal fremme en kultur, hvor både voksne og børn værdsætter individers forskelligheder.

Læringen og de fysiske rammer

Det andet kerneområde i certificeringsprocessen drejer sig om elevernes læring. Samtlige ansatte skal have viden om ordblindhed og skal kunne genkende tegn på ordblindhed. Og så er der rammerne. Hvilke fysiske rammer hjælper eleverne? Og hvilke didaktiske strategier understøtter deres læring?

Her kan danske skoler i høj grad lære noget – og alle elever ville have glæde af dette fokus:

• Lokalet skal være tilstrækkeligt oplyst – helst fra naturlige lyskilder
• Ordblinde elever skal sidde i den forreste del af klasselokalet, hvor læreren nemt kan se dem – og de kan se læreren
• God bordplads
• Forstyrrelser uden for klasselokalets vinduer minimeres for at undgå, at elever distraheres
• Hjælperessourcer er markeret tydeligt og opbevares på en organiseret måde
• Nøgleord fra undervisningen forstørres i en ordblindevenlig skrifttype og placeres meget synligt.

Et ordblindevenligt læringsrum

Skolen skal også sikre, at elevernes forskelligheder anerkendes og værdsættes.

I praksis betyder det:

1. At skolen udbreder kendskabet til både ordblindhed og andre former for særlige behov
2. At både lærere og elever ved, hvad det betyder at være ordblind
3. At skolens ansatte fremmer en ’jeg kan’-kultur (på engelsk ’can do’ culture).

Desuden arbejder man med de ordblinde elevers selvtillid:

• Skolens ansatte skal møde de ordblinde elever med høje forventninger
• Eleverne skal roses for deres indsats på alle områder (faglige og personlige)
• Lærerne skal hjælpe eleverne med at finde de læringsstrategier, der hjælper dem bedst
• Eleverne skal inddrages i formuleringen af deres egne læringsmål.

Lad os komme i gang i Danmark!

Vores ordblinde elever har brug for den bedste støtte, de kan få, og jeg drømmer om, at vi i Danmark tager erfaringerne fra England til os, for der er i den grad brug for at styrke indsatsen og hjælpe ordblinde elever til at lykkes.

Lad dette indlæg være en åben invitation til børnenes egen minister Pernille Rosenkrantz Theil og Ordblindeforeningen.

Sammen har vi mulighed for at udvikle en dansk pendant og starte vores egne danske ordblindevenlige skoler.

Vil I være med?

...

Er du blevet nysgerrig efter at læse mere om de ordblindevenlige skoler i England, så læs vores artikel på Blivklog.dk, hvor vi går lidt mere i dybden.