Sponseret blog: Alinea

Sponseret blog

Stillelæsning er ikke for begyndere

På mange skoler giver man plads til daglig stillelæsning, fx i et læsebånd, for at få eleverne til at læse mere. Men er stillelæsning altid en god ide?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er med læsning, som med så meget andet - man bliver kun god til det, hvis man øver sig. Derfor bliver der frilæst en hel del i børnenes skoletid, ofte i forskellige former for læsebånd. Men tiden i læsebåndet bruges ikke nødvendigvis på at læse. Der er gode muligheder for at se ud, som om man læser – ”fake-læsning”, kalder jeg det. Eller måske har eleven glemt sin bog og skal bruge tid på at finde en ny.

Og så er der de elever, der er gået i stå i deres bog. Måske dukker der ingen meningsfulde billeder op på den indre nethinde. Enten på grund af upræcis afkodning, eller fordi ord og sætninger ikke forstås. Andre mangler erfaring med at give teksten liv. For selvom eleven kan afkode og forstå ordene, er eleven ikke nødvendigvis god til at læse teksten med indlevelse, så den giver mening.

Eleverne motiveres af at blive sluppet løs i selvvalgte bøger. Men selv på højere klassetrin har elever brug for guidning, for at deres læsekompetence udvikler sig.

Alinea

Sammen med de allerdygtigste forskere og praktikere udgiver Alinea læremidler, der bidrager aktivt og målrettet til elevernes faglige udvikling fra første dag i nulte til sidste dag i niende. Alineas læremidler støtter læreren i at gennemføre en meningsfuld og relevant undervisning, og de bidrager med viden og inspiration, når der skal bringes nye metoder i spil og arbejdes med mål og evaluering. Alinea er en del af Egmont, som er Danmarks største mediekoncern og blandt andre omfatter forlaget Lindhardt og Ringhof, Carlsen, Akademiske Forlag og Nordisk Film. Egmont er en fond, som siden 1920 har støttet børn og unge med over 2,6 milliarder kroner.

ELEVERNE SKAL GUIDES - HELE VEJEN OP GENNEM SKOLETIDEN

I traditionelle stillelæsningsstunder har eleverne ofte ingen anden guidning end den tidsmæssige ramme, der er sat op: Vær stille, og læs i X antal minutter. Måske læser læreren i sin egen bog og agerer således rollemodel. Men dette vil for mange elever langtfra være et tilstrækkeligt stillads at opbygge stillelæsningsfærdigheder ud fra.

Stillelæsning med udbytte kræver, at man lytter til sin egen læsning og kan opdage, når man læser ord forkert. Det skal mange elever støttes i for at lære. Og her er højtlæsning vigtig.

Særligt begyndere har brug for at høre sig selv og at få feedback på det, de læser, så de kan øge deres sikkerhed og siden deres læsehastighed. Makkerlæsning er oplagt, og forskning viser, at læseindsatser, hvor elever læser samme tekst højt flere gange og får feedback fra en makker eller lærer, virker bedre på læsefærdigheder end stillelæsning, hvor elever er overladt til sig selv.

BRUG LÆSEFONER

Men det skærper også elevens opmærksomhed, når han eller hun læser højt for sig selv. Det kan dog godt give en del støj, når en hel klasse læser højt samtidig – et fif er at bruge læsefoner. De kan let laves af to plastrør fra et byggemarked (se foto). Via læsefonen får eleven sin egen læsning lige ind i øret, og det lægger automatisk en dæmper på stemmestyrken.

Hvis stillelæsning i skolen skal bidrage til udvikling af elevernes læsefærdigheder, så må rammerne om læsningen tænkes igennem. Og man skal være opmærksom på, at stillelæsning ikke kan erstatte læseundervisning.

Udvikling og stimulering af skolens læsemiljø, så det rykker ved elevers færdigheder og læseglæde, kan og skal lykkes.

....................

Hvis du er blevet nysgerrig efter at læse mere om danske børns læsning, kan du læse min artikel Børns læsevaner og læsefærdigheder på Blivklog.

Powered by Labrador CMS