Atle Winther

Blog

Børn skal ikke tvinges til sociale medier

Jeg er alvorligt bekymret for den tendens jeg oplever, når jeg ser skoler nævne sociale medier som en del af fjernundervisningen. Lad det være op til eleverne om de vil på sociale medier i deres fritid, og se i stedet efter hvor de gode undervisningsplatforme er.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg hører I stigende grad eksempler på, at Discord bliver benyttet til fjernundervisning. Ud fra et teknisk perspektiv fungerer mediet super godt. Video-konferencerne er i en god kvalitet, det er let at dele sin skærm med omverdenen, og tale og skrive sammen med hinden. Ikke mindst er det ikke så ukendt for en del af eleverne, hvorfor mange allerede er særdeles godt selvkørende derinde.

Discord er et interessant medie, der bevæger sig i spændingsfeltet i mellem at være et socialt medie, en VoIP og en IRC.

Det kræver ikke andet end et brugernavn og en mail-adresse(den kan man så verificere eller ej) før man er i gang. Og interfacet er nemt at navigere i. Med et klik kan man fx selv lave nye grupper og når man alligevel er oprettet på mediet, er det nemt at sige ja til invitationer til andre grupper.

Jeg ved at situationen netop nu er meget presset og jeg forstå godt, hvis Discord og lignende populære medier som hersker blandt de unge, virker som oplagte steder at placere en undervisning.

Men samtidig håber jeg også, at man er ekstremt påpasselig med brugen af sociale medier i undervisningen og er bevidst om de faldgrupper der kan være.

Jeg frygter netmobning og udstødelse

Jeg vil i nærværende tekst tage udgangspunkt i Discord, da jeg har erfaret at det er dette medie, som mange er særligt optagede af.

Atle Winther

Til dagligt er jeg programmør i Espergærde, men de seneste tre år har jeg også undervist i folkeskole- og privatskoleregi samt været frivillig i Coding Pirates. Herudover afholder jeg workshops i programmering i Gifted Children samt FOF. Bloggen henvender sig til undervisere på alle trin, som søger inspiration inden for teknologiens felter. Mit fokus vil være på de kreative aspekter, som programmering og kodning, software, robotter, 3D print og lignende. Jeg har en kritisk tilgang til it i folkeskolen og i samfundet og vil forsøge at skabe debat omkring de teknologibegejstrede strømninger, som, jeg synes, kendetegner dele af folkeskolens undervisning.

Med udgangspunkt i en netop offentliggjort rapport(*1) om brugen af Discord, specificeres hvilke henvendelser Discord har modtaget af brugerne. Først og fremmest har op imod 50 % af brugerne henvendt sig vedr chikane af den ene eller anden art. Der er altså ingen tvivl om, at Discord er en platform, hvor netmobning forekommer. Det fortæller rapportens data os meget klart.

Når man laver sin fjernundervisning på et medie som Discord, har man i min optik dermed også et gigantisk stort ansvar for at ens elever trives i det undervisningsmiljø, man vælger at sætte op. Og her må og bør man, kraftigt, have overvejet hvilke miljøer man ønsker at præsentere sine elever for på nettet, når man tilbyder fjernundervisning.

I så alvorlige tider som denne, hvor eleverne lever med lukkede skoler, er det i hvert fald ikke nu de skal være ofrer for, at nogle skoler afprøver nye medier af.

Når alle elever i klassen bliver tvunget(?) til online-undervisning på Discord, vil sandsynligheden for at der dannes nye grupper på tværs af klassefællesskabet være højere end normalt. For som vi ved kræver det ikke andet end et klik før man har skabt en ny gruppe derinde, hvor man så kan invitere sine venner med ind. Nogle elever vil opleve, at de ikke får invitationer til deres klassekammeraters sociale grupper, og de vil gøre præcist lige så ond i maven, som når man oplever et afslag eller en social udstødelse henne på skolen.

At møde til fjernundervisning på et socialt medie kan lynhurtigt føles som helvede på jord for de elever, som ikke er med til andre sociale aktiviteter på mediet.

Som underviser mister du kontrollen på sociale medier

På et socialt medie som Discord, har man som underviser ingen kontrol over, når ens elever eksempelvis har fri. Man kan altid plædere for, at hvad eleverne laver i deres fritid ikke er skolens ansvar. Men hvis man som skole har valgt at køre sin undervisning på et socialt medie, og derfor aktivt medvirket til at elever har skulle tilmelde sig Discord, har man trods alt introduceret miljøet.

For når en hel klasse møder til undervisning på et socialt medie, fortsætter Discord jo ufortrødent videre. Og det samme gør mange af eleverne. Derfor synes jeg også at man skal holde sociale medier som Discord, Snapchat og Facebook helt adskilt fra enhver form for undervisning i folkeskolen.

Data og personfølsomme oplysninger

Den primære grund til at Discord er stedet hvor mange unge er i forvejen, skyldes det faktum at Discord er et medie for en gamerkultur.

Det er relevant, at holde sig for øje, at det først og fremmest er gamer-miljøet, som Discord henvender sig til. Deres teknologier er nemlig ikke lavet til online-undervisning. Kommunikationen er fx ikke end-to-end krypteret. Netop dette faktum, at vi ikke kan skrive krypteret end-to-end med hinanden, er virkelig problematisk, hvis samtalen på Discord fx bevæger sig ind på helbredsoplysninger. Krydser man fx elever af som syge, direkte på sociale medier, eller kommunikerer man med en elev, som fortæller om sygdom på et socialt medie, bevæger man sig altså ind på et område, hvor personfølsomme oplysninger absolut ikke høre til.

Hacking af kontoer

Discords server er lavet til spiloplevelser, hvor gamere kan spille sammen på kryds og tværs skabe spiloplevelser. Mange computerspil koster i dag ikke noget at bruge, men benytter darkpatterns til at få brugeren til at betale for ydelser i spillet, hen ad vejen. Og netop derfor er Discord også reception for megen ondsindet hacking, der forsøger at få fat I brugernes data. Et kig på den nyligt opgjorte rapport fra Discord viser da også, at hacking og malware udgør en stor del af de sidste 50 % af klagerne i rapporten.

En kendt sag er fra det populære spil Roblox, hvis brugere fik hacket deres oplysninger.

Grunden til at hackerne gik målrettet efter dem skyldtes, at Roblox lader brugere skabe et socialt univers, hvor man kan opnå en spil-møntfod i selve spillet. Denne møntfod er ikke fiktiv men kan omsættes til valuta. Og her var det åbenbart ingen sag for skruppelløse hackere, at placere malware, som stjal de cookies, brugerne efterlod sig. Cookies der giver adgang til deres brugeroplysninger til Discord.

Og netop det faktum, at Discord er genstand for rigtig mange forsøg på hacking og malware, bør jo være tilstrækkeligt til, at skoler ikke udsætter elever for disse medier.

Infrastrukturen

Discord er en lukket platform. Dvs at man ikke har mulighed for at se hvordan hele "maskineriet" er sat sammen. Man ved ganske enkelt ikke hvad ens data konkret bruges til. I deres Terms of Service skriver de bl.a. “In addition, we use technologies such as web beacons and single-pixel gifs to record log data such as open rates for emails sent by the system.” Ens data bliver kort og godt tracket. Og vel meget sandsynligt af 3. part?

Jeg forventer at skolerne har læst samtlige Terms of Service sektioner, der er tilknyttet til de medier de bruger, som der ikke findes databehandler-aftaler på. For god ordens skyld linker jeg til en række kritiske nedslag i Discords terms of service: https://tosdr.org/#discord

Manglende transparens

Selvom man kan sige, at der garanteres en vis form for anonymitet på Discord, bør man være kritisk. Det er da fint, at man ikke har sit eget navn ude på mediet, men kan "nøjes" med et brugernavn. Her stopper anonymiteten så også. Discords servere modtager nemlig både vores emails, passwords og brugernavne. For en ondsindet hacker kan et brugernavn ofte være fuldt ud tilstrækkeligt.

En anden væsentlig ting, der står hen i det uvisse er hvordan Discord behandler data fra videokonferencer. Og vi ved for den sags skyld heller ikke hvordan de lagrer de pixels som den modtager når vi benytter kameraet.

Opsummeret

Jeg mener der er optræk til en skandale, hvis skolelederne lader sociale medier være genstande for fjernundervisning. Undervisning bør sikres i miljøer, hvor mennesker kan færdes frit. Og det kan man ikke på medier, der ikke er åbne omkring, hvor vores data ender.

På baggrund af nærværende teksts bekymring om børnenes sociale helbred på sociale medier og min bekymring omkring data, mener jeg at undervisning, der implementeres på denne type medier, er stærkt bekymrende. Min bøn er at man lader det være op til eleverne om de vil færdes på sociale medier, hvis det er her de ønsker at være i deres fritid. Man skal ikke tvinge dem til det i undervisningsøjemed.

Det er helt klart en jungle at navigere rundt i undervisningsplatforme. Men man bør ikke se efter, hvor de unge er. Man bør se efter hvor de gode undervisningsplatforme er.

Her kan jeg anbefale Big Blue Button, som lever op til en god kryptering samt åbenhed om deres indsamling af data. Derudover er Riot en god kommunikationsplatform til video og IRC konferencer. Hvis man er det mindste i tvivl(og det er man hvis man bare er det mindste i tvivl om, hvordan et medie behandler elevernes data!) bør man bruge de platforme, som skolerne (naturligvis) har lavet databehandler-aftaler med.

1: https://blog.discordapp.com/discord-transparency-report-april-dec-2019-7e6d43a9bcb8