Vores nye liv...

Blog

HJÆLP- bachelorskrivning!

Snart lærer med international profil...

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det lakker mod enden af studiet. Fire år er gået, det er helt surrealistisk at tænke på. Men i stedet for at glæde mig helt vildt, så kan jeg slet ikke komme mig over, at der er så lidt tid tilbage. 

Vores nye liv...

Moden lærerstuderende med hang til filosofiske refleksioner om folkeskolen, læreruddannelsen og et bedre liv.

Alt for lidt tid til bacheloropgaven, og studieredegørelsen, udprøvningsopgave - læse til eksamen osv. Kan man mon søge om mere tid? 

Hvad har de egentlig forestillet sig?! Hvordan skal jeg kunne nå det? 

Nå - jeg når det, selvfølgelig gør jeg det. 

...

Det er ambivalent at starte på en videregående uddannelse i en alder af 58 år.

Jeg tænkte faktisk ikke så meget på, hvor gammel jeg var. Indtil en lærer på alder med mig, første dag spurgte; "hvor gammel er du egentlig?" Jeg overvejede nøje mit svar, imens jeg febrilsk tænkte på, hvad der ville ske, hvis jeg sagde; "Det kommer ikke dig ved"! Men kom det egentlig hende ved?

Jeg gav hende dog tallet, hun havde nok selv gættet på noget i den retning. Men jeg blev alligevel overrasket over hendes næste spørgsmål / konstatering: "Skulle du så ikke til at gå på efterløn?" - hvortil jeg svarede, at hun tydeligvis ikke kendte mig. Hvilket var sandt. 

Det var et rotationsjob som lærer, der gav mig blod på tanden. Jeg har undervist voksne i mange år, hvilket jeg elsker. Men det her, er også sjovt, enormt udfordrende og super lærerigt. 

Men inden da, sad jeg på kontanthjælp og med 4 andre uddannelser, jeg ikke kunne få job med i Nordjylland og tænkte: Sådan her skal det ikke ende...

Det gjorde det heller ikke. MEN det er på ingen måde, noget jeg kommer sovende til, naturligvis. Hvad havde jeg egentlig troet? Det husker jeg helt ærligt ikke ;) men jeg ved at jeg glæder mig usandsynligt meget,

til at blive færdig, 

til at få kolleger, og skabe det samarbejde, der skal til,

til at møde de børn, jeg forhåbentlig kan inspirere og motivere og glædes / udfordres / grine / lære og vokse med...