Mortens mening
Blog
Refleksioner over den online matematikundervisning …
Når alting bare køre derudad og man er i flow, husker vi så at se alt det der ikke lykkes så godt? Den online matematikundervisning kan noget, det er da helt sikkert!
Jeg sidder her den 18. marts og kigger i min årsplan. Jeg er i mål med alle emner! De test og evalueringsopgaver, jeg har lavet med min klasse, indikerer at eleverne har lært det de skal. Hvordan kan det være at jeg er havnet her? Jeg mener efter bare tre måneders hjemmeundervisning og en noget specielt efterår.
I en verden af uforudsigelighed, er matematik din ven. Der er en opgave, og den opgave kommer med et facit. Aaahr, det føles dejligt, når noget bare er præcis som det skal være. Jeg tror ganske simpelt, at matematik kan give den ro hos mange elever, som de i den grad mangler i denne tid, at de ender med at bruge mere energi på matematikken, end de normalt gør.
VI har fået mere tid i timerne! Timerne starter når klokken ringer; ikke når Tove er færdig med at vise sin nye piercing eller Bent, der altid kommer fem minutter for sent, har sagt hej til alle og fundet sin plads. Måske har vi fået 10 minutters mere effektiv opgaveløsning, for hver lektion.
Der er mere arbejdsro til eleverne. Og da det er svært at kreativ med undervisningen, særligt hvis alle skal kunne være med, ender det med meget røv-til-sæde undervisning, og hvis ikke man kan sige andet godt om det, så er det i hvert fald effektivt ift. at nå gennem bogen.
Dette var nogle af de tanker jeg har gjort mig om matematikundervisningen dette forår, så i dag spurgte jeg eleverne i 8.A. til hvad de synes om undervisningen i matematik.
De gav mig heldigvis ret i alt det ovenstående, men så kom der lige et MEN …
“Din undervisning plejer at aldrig at være så kedelig.” “Vi får stress af at du hele tiden tjekker om vi har forstået det hele, ved at samle op på opgaver hele tiden!” “Jeg har behov for at hente overskud fra sociale ting, men uden mulighed for at mødes, mister jeg motivationen og fokus, så jeg ender med at sidde og sumpe; og så skriver jeg nogle gange af efter de andre, for at du ikke skal blive skuffet.”
Lige nu er det en meget ambivalent følelse at sidde tilbage med. Det var vist på tide at jeg fik spurgt eleverne hvad de synes. I morgen bliver det nok alt sammen bedre, for der skal de lave noget andet - altså det de i hvert fald nu! Noget hvor de skal op at stå. Lette deres numse fra sædet. Måske skal de have god tid til at lave en opgave om dem selv og deres eget liv, og så fortælle deres klassekammerater om det …
Kan jeg mon stadigt sammensætte en kreativ opgave selv? Eller er der nogen der vil give mig lidt hjælp? Har I andre også spurgt jeres elever og hvordan jeres undervisning er, og hvad de gerne ser mere af?