Atle Winther
Blog
De kommercielle data
Er man sikret imod at en data bruges kommercielt af andre, bare fordi Kommunernes Landsforening siger det?
En debat om data
Jeg læste for nylig en artikel på DR(1), om, at Kommunernes Landsforening advarer mod gratis apps på nettet, hvilket yderligere bakkes op af Pernille Tranberg, rådgiver i dataetik.
Argumentet fra Tranberg er, at de gratis tjenester som lærerne bruger til at “peppe undervisningen op”(jeg citerer fra artiklen på DR), benytter en forretningsmodel, hvor brugerens adfærd skaber data, der efterfølgende kan bruges til at målrette annoncer. Kortfattet omhandler artiklen på DR, at lærerne i folkeskolen hellere skulle benytte de leverandørerer man har kontrakter med. Som om det skulle være en gardering imod, at data blev misbrugt.
Privatlivets fred og vores data
Jeg værner selv meget om privatlivet på nettet, og støtter så absolut selv op om at man ikke skal give sine oplysninger til alle og enhver. Derfor vil jeg heller aldrig udsætte mine elever for gratis tjenester, som potentielt indsamler data om dem. Selv MIT’s Scratch kan jeg have det lidt stramt med, idet de kræver en registrering, for at benytte deres online editor.
Man er nemlig aldrig sikret imod misbrug af data. Når du læser mit indlæg lige nu, har din færden, gennem din IP-adresse, på nettet allerede efterladt en masse spor af data, som kan – og bliver brugt - brugt af andre. Det kan fx være Google Analytics, som indsamler data om dig eller en webmaster, som indsamler data.
Og du har måske allerede klikket på et eller flere pop-up menuer fra andre sites tidligere i dag, som spurgte dig om du var okay med deres cookies, uden at du overhovedet har læst, hvilke vilkår du gik med til – det gør jeg også selv.
Du har måske også en smartphone med adgang til nettet og til apps der kommunikere via netværk, og du har sikkert også have en laptop, måske endda også en stationær computer. Synkroniserer nogle af dine devices ligefrem med hinanden og deler data indbyrdes(browserhistorik, cloud-tjenester ol.), er du helt sikker på at dine data bliver eksponeret.
Når du tænder din telefon indsamler teleudbydere dine info: de ved hvornår du ringede, hvilket nummer du ringede til, hvilket mast der lå tættest på mv. Du tænker ikke over det, men du deler så mange data i hverdagen, at du reelt også deler data når du sover, idet din telefon helt sikkert bliver registreret og giver data om, hvor den befinder sig.
Data bevæger sig i den verden vi lever i
Det er naivt at tro, at data på nettet er en privatsag anno 2019. Nogle frasiger sig gerne deres privatsfære og synes det er helt fint, at kommercielle interesser får kendskab til deres mest personlige detaljer, hvis bare de kan bytte dem ud med en gratis email fra Google eller Yahoo, som indsamler oplysninger om deres gøren og laden(fx hvem de skriver til, hvornår, hvilken type nyhedsbreve de får mv), så reklamer kan bliver tilpasset til lige netop dem, og hvor de i dén grad betaler med deres data. Langt de fleste har jo en gratis mail, som indsamler den slags.
I stedet for, at Kommunernes Landsforening beder lærerne om, at lade være med at bruge gratis tjeneste, og eksperter i dataetik går med på bølgen, burde de hellere se på den verden vi lever i. Vi kan ikke beskyttes fuldstændigt imod andres brug af vores data. Argumentet er for indskrænket, og måske bundet på en egeninteresse, når KL mener man skal holde sig fra andre steder på nettet end de aktører man har kontrakter med.
Uddan frem for at skabe frygt
Uddan i stedet lærerne i data på nettet, og gør opmærksom på hvilke faldgrupper der kan være ved nogle tjenester og devices. I stedet lader det til at man taler hen over hovedet på dem, og negligere deres arbejde med teknologi i undervisningen.
Der er ingen tvivl om, at internettet i dag er gået fra at være et sted, hvor der absolut ingen kommercielle interesser var i 90’erne til i dag, hvor der er mange spillere ude på markedet, der kæmper om forbrugerne. Hvor man tidligere var bruger af internettet, og var en del af et fællesskab med ligesindede, er man i reduceret ned til forbruger.
Teknologi er hot som aldrig før i folkeskolen, og begejstringen for teknologien har skabt et kæmpe marked. Der er jo ikke den dims eller den app, som de store aktører ikke allerede har opfundet, som de mener folkeskolerne ikke kan leve uden. Og vi kommer i stigende grad til at se aktører kæmpe om softwaremarkedet med diverse undervisninsmateriale.
Casen Gyldendal Uddannelse
På Gyldendal-Uddannelse, som bl.a. udbyder fagportaler til folkeskolen, og som må siges at være en meget central leverandør af ydelser til folkeskolen, kan man bl.a. læse følgende om deres kommercielle interesser under de cookies, som de mener gør siden mere nærværende for os, hvis vi klikker ja til deres cookies(2). Gyldendal Uddannelse skriver:
"Salgs- og Markedsførings-cookies Disse cookies bruges til at identificere dig via et tilfældigt genereret ID, når du går ind på en side, som du tidligere har besøgt, og når du bevæger dig rundt på siden. Det sker for, at du hurtigere kan navigere rundt mellem siderne".(Gyldendal Uddanelse, bilag 2)
Og appropos ip-adressen, som jeg var lidt inde på tidligere, skriver de:
Vi bruger Google Analytics til at indsamle viden om, hvordan vores brugere anvender vores website. Google Analytics har en cookie, som anonymt registrerer din IP-adresse samt information om antal og tidspunkt for dine besøg på vores website. Google Analytics registrerer også, hvilken side du besøgte før.
Foruden at man altså benytter Google, som 3. part, linker de også til forfatternes Facebook-profiler - en side de slet ingen kontrol har over:
Tredjepartscookies Facebook Inc. som underleverandør til Facebook Ireland sætter en cookie, som vi bruger til at præsentere forfatternes Facebook feeds på vores sider.
Dine data er altså ikke sikret
Så hvad er forskellen helt præcist på Gyldendal Uddannelse, som indsamler data fra dit sidste besøg på det site du besøgte inden du surfede ind på Gyldendal Uddanelse, og som identificerer dig gennem et tilfældigt genereret ID, når du fremover logger ind på Gyldendal Uddannelse kontra de gratis tjenester KL advarer imod bruger data kommercielt. Er casen om Gyldendal netop ikke et forsøg på at bruge vores data til at målrette egne kommercielle interesser? Eller bruger Gyldendal eksempelvis Analytics og indsamler data fra IP-adresse for deres blå uskyldige øjnes skyld?
Jeg siger ikke at Gyldendal optræder som cyberskurke. De er sikkert hverken bedre eller værre end så mange andre. Men jeg vil dog understrege, at jeg ikke køber præmissen om, at bare fordi man har skrevet kontrakter med nogle aktører, vil man være garderet imod andres brug af sine data. Det ses jo tydeligt med ovenstående gennemgang.
Gratis er godt
Der findes så uendeligt meget godt og gratis, open source software derude, som i mange tilfælde er enten ligeså godt eller ligefrem bedre end dyrt indkøbte softwareløsninger. Og det er synd, at udskamme de gratis programmer og tale dem ned, som Kommunernes Landsforening gør, når de i artiklen på DR, får det til at lyde som om, at disse gratis programmer blot er noget gøgl der kan peppe en undervisning op. Det er dybt snævertsynet gjort af både KL og eksperterne bag, der bakker op om dette syn på gratis software. Jeg kan i øvrigt undre mig over, at en fagperson inden for dataetik ikke lader til at anerkende de gratis alternativer.
Lad mig nævne et operativsystem som Linux. Det koster ingenting, og er nået et niveau i dag, som gør det fuldt ud konkurrencedygtig med Windows og Mac når det kommer til den grafiske brugerflade. I stedet for kontrakter om licenser med Microsoft kunne bruge fx benytte Libre Office, som er et hamrende godt skriveprogram, i stedet for Word. Der findes desuden en lang række videnskabelige programmer, som er lavet til Linux, og som henvender sig til folkeskoleniveau. Det er da hamrende etisk, at benytte sig af disse alternativer frem for at lade skatteborgerne betale dyrt for løsninger, der ikke altid fungerer.
Det demokratiske aspekt
I stedet for at lave aftaler med aktører, som har kommercielle interesser i at få deres egne lukkede systemer ud over rampen og ind i folkeskolen, så jeg hellere at man tænkte langt mere demokratisk, og havde et mere åbent sind på Open Source og de gratis alternativer, som eksisterer derude.
Jeg er ingen jubelidiot. Jeg er klar over, at der også findes meget dårligt gratis software, ligesom der også findes meget dårligt kommercielt software. Men lad os for pokker se på nuancerne i stedet for at stille det så firkantet op, som KL og nogle eksperter gør. Lad os se på software ud fra et demokratisk perspektiv , hvor alle kan komme til orde, så det ikke bare er en lille skare der råber op om, at gratis tjenester skal man holde sig fra. Det er enormt dekonstruktivt og skaber en meget ufrugtbar debat.
Afslutningsvis vil jeg indsætte et link, som brude være fast pensum, til John Perry Barlows manifest, A Declaration of the Independence of Cyberspace, som oprindeligt blev udsagt til den amerikanske regering, hvilket i dette tilfælde også kan rettes mod KL’s omklamrende retorik:
“Cyberspace does not lie within your borders. Do not think that you can build it, as though it were a public construction project. “
“You claim there are problems among us that you need to solve. You use this claim as an excuse to invade our precincts.”
Linket findes i sin helhed her:
2: https://gyldendal-uddannelse.dk/kundeservice/cookies