Færre mål?

Det kan være vanskeligt at finde rundt i, hvem der siger hvad i øjeblikket - i den talkrig der i gang om, hvor mange mål der egentlig er. Ganske fornøjelig at opleve som matematiker, hvordan antal bliver brugt som politisk kraft i et egentlig enkelt spørgsmål: Hvor mange mål er der?

Man kan her konstatere, at det er væsentligt at kende udgangspunktet for den tælling, der er foregået, inden man forholder sig til det samlede antal, idet der kan gemme sig nogle hensigter.

Den ene gruppe ønsker at lade antallet demonstrere, at der ikke er så mange mål - og dermed signalere en overkommelighed og forenkling.

Den anden gruppe prøver det modsatte at der er tale om ustyrlige mange mål som en del af argumentet for at der ikke er tale om forenkling.

Det ene hold er nede på ”hundreder” og det andet hold er oppe på ”tusinder” - og sådan kan tal bruges til så meget og det kan komme politikere for øre.  Der har således verseret rygter om, at vores undervisningsminister påtænker at skære ned på antallet af mål - som bestyrkes yderligere ved en nylig gennemlæsning af Folkeskolen. Men nu skal hovedet holdes koldt for, hvordan skal denne reduktion foregå, hvis den skal foregå?

I et citat Folkeskole nr. 11 bemærker jeg, at der står ”Derfor tæller fase 1 og fase 2 målene kun som et mål i Rasmussens og Raschs regnebog, Fase 1 målene er bare et skridt på vejen til fase 2 målene”. ( det skal bemærkes, at det er anderledes i matematik, idet der er tre faser pr. trin.)

Der fik jeg noget galt i halsen - hvis dette ellers dette er korrekt. I den skrivegruppe jeg deltog i om Fælles Mål, var det ikke en del af den skrivemaster vi fik udleveret. Jeg har for en sikkerheds skyld genlæst og finder stadig ovenstående begrundelse - det må således stå for egen regning, hvis udsagnene ellers er korrekte.  

Hvis man skulle følge den ovenstående tænkning ville færdighedsmålene (for enkelhedens skyld har jeg udeladt vidensmålene) fra to kompetenceområderne Tal og algebra samt Geometri og måling:

• Eleven kan genkende enkle decimaltal og brøker i hverdagssituationer.
• Eleven kan udvikle metoder til multiplikation og division med naturlige tal
• Eleven kan opdage regneregler og enkle sammenhænge mellem størrelser
• Eleven kan opdage sammenhænge mellem plane og enkle rumlige figurer
• Eleven kan bygge og tegne rumlige figurer
• Eleven kan beskrive positioner i et gitternet
• Eleven kan sammenligne enkle geometriske figurers omkreds og areal

Som man tydeligt kan se virker det som en meget besynderlig karakteristik af indskolingsmatematik - med rette. Vi tog, dengang vi skrev fælles mål, ordlyden om progression højtideligt og en af de faktorer, der indgik, var en rækkefølge i stoffet. 

Det betyder at addition og subtraktion er nævnt i fase 2, at måling med længder og vægt står i fase 1, at plangeometrien er nævnt i fase 1 og 2, at spejling som flytningsbegreb står i fase 2 osv. Hvis den anviste tanke bliver gennemført vil faget fremstå mangelfuldt

Nå det er sagt kan jeg måske godt forstå ønsket om en yderligere forenkling, men det betyder at skrivegrupperne bør kontaktes, så der foregår et redigeringsarbejde og ikke en udpegning af celler.  Man kunne således godt tænke sig, at man på en eller anden måde sammenskrev målene inden for hver af overskrifterne fordelt på de tre alderstrin 1. - 3. kl., 4. - 6. kl og 7. - 9 kl.

Disse mål vil så komme til at være en mellemting mellem de nuværende færdigheds- og vidensmål fog kompetencemål (ikke at forveksle med de matematiske kompetencer). Ikke så dårlig en ide - men måske politisk og taktisk uklogt nu der er brugt så meget tid på at markedsføre de nuværende mål på utallige efteruddannelses- og kursustimer.